Breaking news: Plejer er ikke død!

En af FDB’s mærkesager er sundhed. Det betyder i følge den nye madpyramide, at vi skal spise flere grove grøntsager. Mange forældre oplever, at mødet mellem deres barn og grøntsagerne ikke altid falder heldigt ud. Her er rådet fra klinisk diætist Anne Ravn (forfatter til bl.a. “Grove Løjer”), at broccolien skal præsenteres på barnets tallerken 50 gange. Grøntsagen skal blot ligge der. Barnet skal ikke tvinges til at spise den. Men efter at have mødt broccolien 50 gange, er den ikke længere fremmed for barnet, som så tør smage på den og tager den til sig.

Det fik mig til at tænke på, hvordan det er at arbejde med organisationsudvikling i foreningsverdenen. Som embedsmænd agerer vi skydeskive for ganske meget ‘plejer’: “Det plejer vi (ikke)!” Selv med de bedste intentioner – og gode argumenter, naturligvis! – er det er sjældent, at vores forslag til forandring bliver modtaget med bifald, fyrværkeri & champagne.

Med Anne Ravns ord i hukommelsen, bliver det fremover lettere for mig at håndtere afvisningen og holde modet oppe: Før eller siden (måske efter 50 forsøg) er budet om forandring ikke længere fremmed, men i stedet konverteret til et trygt “plejer”.

FDBs involverende revolution?

Jeg er blevet helt vild med et koncept der hedder Join The Revolution. Bag det står Englands svar på FDB/Coop ved navn The Co-operative Group.

Billedet ovenfor er fra forsiden af Join The Revolution. Med blot en biavler og de to sætninger “What’s your Revolution?” og “get involved” synes jeg de kommunikerer i øjenhøjde med forbrugeren/medlemmet med en begejstret stemme, som motiverer.

Det kan jeg godt lide – og jeg ønsker mig at FDB om et år giver medlemmerne mulighed for at engagere sig/deltage lige meget hvor de møder os (web, facebook, samvirke, butikkerne, mobile apps osv.) .

Hvad skal vi gøre for at det sker?

1. Vi er igang med strategien…(vi nævner lidt lige her) men vi skal handle!
2. Vi skal vende vores medlemsservice på hovedet og lade den være en facilitator for dialog fremfor “vi svarer på dine spørgsmål”
3. Vi skal ikke have idegenerende kampagner fx FDBSs grønne Idépris, men idegenerende kommunikation hele tiden
4. Hvad er dine bud? Hvor ser du mulighederne for FDBs involverende revolution?

Hvilke muligheder!

Jeg kan ikke lade være med at regne lidt. Når 35 procent af alle danskere angiver, at de arbejder frivilligt, mens andre 45 procent gerne ville gøre det (læs: “Vi vil nødes – vil vi!“), bliver det godt nok til en sjat!

FDB har 1,7 mio. medlemmer – og 35 procent af det antal er 595.000. Så mange af vores medlemmer opfatter med andre ord selv, at de arbejder frivilligt. Det er så bare ikke i FDB, må jeg konstatere. For vi har pt. 3400 registrerede frivillige. Det vil sige personer, som er valgt til et eller andet i foreningen.

Der er med andre ord pænt over en halv million af FDB’s medlemmer, som allerede er aktive i andre foreninger end lige FDB. Det kunne være spændende at finde ud af, hvilke foreninger, det er! Gad vide om ikke en del er aktive i foreninger, der arbejder med FDB’s mærkesager sundhed, miljø, klima og etisk handel. I bekræftende fald: Hvad mon så kunne få disse til at tage endnu en kasket på som frivillig, dvs. FDB-kasketten ud over den eller de øvrige foreningers kasketter, som pågældende medlem er frivillig i?

Den viden kunne hjælpe os til også at få fat i de 45 procent af vores medlemmer (altså hele 765.000!) , som i følge undersøgelserne angiveligt gerne vil være frivillige, men bare sidder og venter på en invitation til at blive det!

Pyha, så store tal gør mig helt svimmel!

Vi vil nødes – vil vi!

I Sønderjylland er det en fin tradition omkring kagebordet, at “man skal nødes”: Selv om der på bordet står en ren overflod af kager, skal værten eller værtinden lige byde kagerne rundt, inden man tager for sig.

Meget tyder på, at Forenings-Danmark opfører sig akkurat på samme måde: 73 procent af alle FDB’s nuværende aktive medlemmer (dvs. frivillige eller medlemsvalgte, som vi kalder dem) forklarer, at de er aktive i dag, fordi de blev opfordret til det.

Forskellige undersøgelser fra bl.a. DGI og Center for Frivilligt Social Arbejde viser, at det ikke er enestående. 35 procent af alle danskere angiver, at de arbejder frivilligt, mens andre 45 procent gerne ville gøre det – hvis de blev opfordret til det!

De tal kan bl.a. læses på et spændende site, hvor 3 kommende journalister har samlet en række fakta om det frivillige Danmark (“Det frivillige Danmark – research-site om frivilligt socialt arbejde af Karina Kold, Mette Kristensen og Susanne Kristine Jensen – 7. semester, Journalisthøjskolen”)

Vi vil med andre ord nødes, vil vi, før vi bliver aktive i en forening. Min buddy på en lederuddannelse, jeg er i gang med, siger det også: “Hvis jeg fik en konkret personlig henvendelse om at hjælpe til med en konkret aktivitet hos jer i FDB, ville jeg sikkert sige ja!”

Og ja, hvis nogen kom og spurgte mig, om jeg ville tage en eller anden 24-timers vagt på Roskilde Festival i år, ville jeg sikkert også sige ja. Ikke for at spare penge til billetten, men fordi jeg ville vurdere, at det ville blive sjovt, spændende og anderledes.

Men hvordan giver vi så lige 1,7 mio. medlemmer af FDB noget, der af den enkelte opfattes som en personlig og relevant invitation til at blive aktiv?

 

 

Involvering er også et mål i sig selv (ikke kun om tumult, kunst og Kulturkøbing)

I går aftes viste DR2 sidste afsnit af tv-programmet Kulturkøbing, hvor Adrian Lloyd Hughes i fem afsnit har sat en række kulturpolitiske emner til debat.

Sidste program tog bl.a. udgangspunkt i kunstfestivalen Tumult, hvor behjertede københavnske kunstkendere ville “sætte spot på periferiens kvaliteter og at involvere lokalsamfundet i en selvundersøgende og forandrende proces” (som de skriver). Men tv-udsendelsen illustrerede, at den slags ikke er så nemt. For samtidskunst appellerer nu engang mere til københavnske kandidater i kunsthistorier end til den typiske hundeluftende lollik.

Der var med andre ord mange gode intentioner – men praksis viste sig meget svær. Det illustrerer en pointe, som ligger mig meget på sinde i vores involveringsarbejde i FDB.

Jeg ved ikke meget mere om Tumult, end jeg så i tv-udsendelsen, selv om jeg løst kender Christian Skovbjerg, der var kurator. Men efter min mening kan man enten lave kunst – eller også kan man lave dialog. Festivallen forsøgte nok begge dele, og valgte så at gå på kompromis med dialogen, snarere end med kunsten. Det er i hvert fald det indtryk man fik i tv-udsendelsen (Læs evt. også denne artikel fra Information og Chr. Skovbjergs svar).

Den pointe, jeg gerne vil frem til, er, at vi skal passe på at komme anstigende fyldt med gode intentioner om dialog, hvis vi reelt allerede har defineret, hvad det er, vi vil opnå med dialogen. Vi skal vide, hvad det er, vi er villige til at ændre os (vores holdninger eller vores handlinger), så vi kun går i dialog om det, hvor vi er reelle dialogpartnere. Vi skal med andre ord ikke styre dialogen i en sådan grad, at den bliver påtvunget vores medlemmer.

Samtidig er det nødvendigt, at der er en vis grad af styring af dialogen. Vi har 1,7 millioner medlemmer, og ikke alle kan komme til orde på samme tid (det ville i hvert fald blive trættende for de fleste! :-)).

Vi skal finde en balance, hvor vi sørger for at involvere vores medlemmer på deres egne præmisser – og i en form, hvor der også kommer handling ud af involveringen. En vigtig del af den ligning er vores valgte organer, hvor alle medlemmer kan stille op. En anden vigtig del er, at vi formår at holde den rette balance, hvor involveringen også er et mål i sig selv.

(se også, hvad Flemming har skrevet her)

Begreb om involveringsbegrebet

I går var jeg til gå hjem møde om digital borgerinddragelse i Social Square (firma med styr på digital socialt design). Der blev nævnt ord som inddragelse, medbestemmelse, deltagelse, frivillige, dialog og ansvar. Der blev ikke nævnt involvering på noget tidspunkt. Det undrede mig, for ordene forstår jeg som nogle, der lægger sig ind under begrebet involvering.

I FDB render vi alle rundt og taler om involvering – medlemsinvolvering, hvordan involverer vi medlemmer osv. og i går blev det tydeligere for mig at jeg ikke helt ved hvad vi egentlig lægger i begrebet involvering.

Hvad gør jeg så? Jo jeg søger selvfølgelig på wikipedia, men der er involvering ikke defineret?! Så må jeg google og Gyldendals åbne encyklopædi har et bud:

involvere, (af lat. involvere bringe til at rulle, indhylle, in- deri + volvere rulle, dreje), indhylle; indvikle; indeslutte; medføre; indbefatte; inddrage.

OK, at involvere betyder at vi indhyller, indvikler, indeslutter medlemmerne – det er sgu ikke særligt fedt og da slet ikke positivt!

Så hjælp mig, hvad er dit involveringsbegreb?

PS: Flemming er godt i gang med indflydelsesbegrebet i en anden post:-)

Indflydelse er mere end medbestemmelse

“Medbestemmelse er noget, du får forærende. Indflydelse er noget, du selv tager.” Det lærte jeg for efterhånden længe siden som studenterpolitisk aktiv under min uddannelse, da vi kæmpede med Undervisningsministeriet om, hvor mange pladser studerende skulle have lov til at have i hvilke organer.

Indflydelse er meget mere, end bare at få lov til at sidde med ved bordet, hvor der formelt træffes beslutninger. For mange beslutninger er truffet længe før, mødet bliver indkaldt…

Faktisk giver Mogens Vestergaard fra Roskilde Bibliotekerne i sin blog en fin beskrivelse på lige netop det, jeg i sin tid lærte:

“Indflydelse kan betyde to ting: Inddragelse og medbestemmelse.
Inddragelse betyder, at man bliver hørt – medbestemmelse betyder, at man er med til at bestemme.”

Indflydelse er mere end bare at være medbestemmende. Det er også at blive inddraget – at have mulighed for at give sit besyv med og at påvirke udviklingen længe før, der skal træffes en beslutning.

Skal reel indflydelse i en forening derfor være mulig, skal foreningen være totalt åben, modtagelig og aktivt lyttende – også længe før de konkrete beslutninger skal træffes. Hvordan bliver vi det i FDB?

Emilia van Hauen til FDB: Slip tøjlerne!

Kultursociolog Emilia van Hauen deltager netop nu på en række møder i FDB landet over. Ifølge hendes indlæg peger alle tendenser på, at man i fremtiden ønsker at hjælpe hinanden i stedet for primært at yde en indsats af hensyn til egen vinding. Sundhed er lige nu en megatrend – dvs. noget, man møder konstant og alle vegne. Klima og miljø er også stort, ligesom bæredygtighed og etisk handel. Gensidighed og det autentiske bliver således de helt store begreber. Hele andelstanken er med andre ord blevet en del af den nutid, der med et samlende udtryk kaldes “Co-creation“.

Udtrykket “So last august” samler det fint, mener Emilia van Hauen: Dem, der fortsat lever efter værdier fra før finanskrisen (der ramte avisernes forsider i september 2008), holder ikke. Nutidens moderne kører i elbil på vej til frivilligt arbejde. Dagens unge er ekstremt engagerede i deres samfund – og de vil gerne lave frivilligt arbejde. De gider blot ikke at arbejde i de formelle og traditionelle organisationer.

Det handler således ifølge Emilia van Hauen ikke længere for den enkelte om at sætte sig selv i scene, men om at finde et formål med sit liv. Dem, der kan skabe noget meningsfuldt ud af alt det komplekse – og med en retning og essens, de vil vinde.

Neo tribalisme (nye stammefællesskaber) er kombinationen af fællesskabet og individualismen, forklarer Emilia van Hauen.  Sagt med andre ord: “What’s in it for me” skal tilføres “what to give”. FDB skal derfor ikke fortælle de unge, hvad FDB vil bruge dem til, i stedet skal FDB spørge de unge, hvad de kunne have lyst til at bruge FDB til.
(Læs mere om Neo tribalisme i Emilia van Hauens blog: “3+1 TIL RECEPTIONEN: MOBICATION, COUGAR & NEO-TRIBALISME“)

FDB skal ifølge Emilia van Hauen derfor lave projekter, der indretter sig efter, hvor de unge allerede er. For eksempel sammen med radiokanalerne P3 eller Nova. Det kunne være en konkurrence om at finde frem til det bedste ungdomsprojekt i FDB-regi. Engagér de unge i et projekt, de selv definerer, dvs. lav “Co-creation” fra begyndelsen. FDB bør også interessere sig meget mere for børnefamilier: Spørg børnefamilierne, hvad FDB kan hjælpe dem med – og hvad de gerne vil med FDB, hvis alt er muligt. Tænk i livsfaser og sørg for at have relevante muligheder for alle segmenter, opfordrer hun.

Vi skal med andre ord turde smide tøjlerne. En interessant udfordring!

Benedikte Kiær er en provo!

I januar åbnede socialminister Benedikte Kiær det europæiske Frivillighedsår. Jeg deltog i konferencen. Og i takt med at Bendikte arbejdede sig igennem sin tale, steg mit blodtryk.

Benedikte har nemlig entydig fokus på det frivillige sociale arbejde. Samtidig ønsker hun at endnu flere danskere end i dag giver deres fritid til andre. Det sidste vil jeg gerne bakke op om. Men hvis vi skal have flere danske til at involvere sig i frivilligt arbejde, må vi have flere varer på hylderne og tænke frivillighed langt bredere end det sociale.

Frivillighed i 2010’erne er mere og andet end noget, der bakker op om professionel omsorg på social- og sundhedsområdet.

Frivillighed handler om lyst til at engagere sig i det samfund vi er borgere i. Fordi vi synes, det er tid godt givet ud og fordi vores engagement gør en forskel for andre.

(…og så har jeg slet ikke ment noget om involvering af unge endnu!)

Skal vi lege?

I indlægget “Spil sammen eller dø” bruger Business.dks medieklumme-skribent David Beckmann e scene fra filmen “A Beautiful Mind” som eksempel på, at man som individ eller organisation hver især får mest ud af at samarbejde med andre for at nå individuelle mål.

Vores mål med denne blog er at dele og udvikle viden om, hvordan man på bedste vis skaber rammer, der gør det interessant for forskellige grupper af mennesker, at involvere sig i frivilligt arbejde.

Jeg deltog for et par måneder siden i en konference om frivillighed i Odense; det enorme fremmøde tyder på, at vi er mange, der arbejder med / gerne vil arbejde med frivillighed – men at der også er mange, der ikke helt ved, hvordan vi skal gøre. Og selt ikke, hvordan man får de YNGRE generationer til at involvere sig … 

Derfor kommer jeg hermed med en opfordring til at skabe, spørge, rette, opfinde, frustreres og juble sammen!

;-) Peter