Frivillige kan få os ud af comfortzonen – så vi tager mod nye indtryk

En af mine kolleger, Tine, har lige været til fyraftenmøde i Dansk Ungdoms Fællesråd om “Voksenrollen i foreningslivet” med Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik.
Tine har samlet en række interessante indtryk sammen om voksnes rolle sammen med børn og unge (fra 3. klasse og opefter) og som jeg nu iler med at dele med jer.

Søren Østergaards bud på de egenskaber børn efterspørger hos de voksne:

• Nysgerrige voksne
• Voksne, som giver noget af sig selv
• Voksne, der kan rumme forskellighed
• Det er vigtigt med tid, kontinuitet, fælles oplevelser og en fornemmelse af, at vi har noget sammen, som rækker ud over aktiviteten

Voksne kan lære børn at lære ved at skabe et rum til refleksion. Her er samtalen vigtig. Børn og unge efterspørger ikke eksperter – de efterspørger mennesker, der tør stille spørgsmål, skabe refleksion. Og refleksion sker, når voksne uopfordret stiller spørgsmål om ’hvorfor eller hvor er dette vigtigt for dig’. Børn og unge efterspørger ortopraksi frem for ortodoksi – voksne som lever værdier i handlinger sammen med børnene.

Oversat til FDB kan vores frivillige – som ofte har en del års erfaringer på bagen – for eksempel være de gæve køkkenvante i skolekøkkenet med de unge: Her har den voksne rollen som turguiden, der gør, at børnene tør træde ud af comfort zonen og får mod på at smage råvarer, de ikke kender, for første gang at lave suppe til 60 personer, stille sig op foran klassekammeraterne og klassens forældre og præsentere sin lækre ret osv.

På et meta-plan kan vi i FDB gøre det samme i relationen med vores frivillige – at vi er nysgerrige på dem, at vi viser, vi vil dem, interesserer os for dem. Værdier modelleres, når vi er sammen. FDB’s frivillige har også brug for en tourguide i os, når de skal træde ud af deres comfort zone i nye roller, f.eks. som samfundsaktører. Det skal vi have for øje, når vi rekrutterer nye frivillige og når vil fastholde dem vi har ’i folden’ på et aktivitetsniveau, der rykker foreningen og synliggør FDB’s arbejde med ansvarlighed.

Ny analyse: Ja, du skal nødes for at blive frivillig

En personlig opdring er årsagen til, at de fleste de over frivillige blandt de folkeoplysende organisationer i Dansk Folkeoplysnings Samråd sagde ja til at blive frivillig. Det viser en ny frivillighedsundersøgelse, gennemført blandt de organisationer, der er medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Undersøgelsen viser desuden, at i 70 procent af medlemsorganisationerne udfører de frivillige halvdelen eller mere af arbejdet. Udover bestyrelsesarbejde er praktisk arbejde ved enkeltstående arrangementer den type frivilligt arbejde, der hyppigst forekommer i organisationerne.

Dyk selv ned i undersøgelsen (som også FDB har deltaget i)

Få styr på tidsånden – eller lad den styre dig

Et stigende antal unge betaler over 30.000 kroner for en ferie, hvor de kan ”gøre en forskel”.  Ifølge socilog og trendforsker Emilia van Hauen er druk- og sexferier på Sunny Beach ved at være eklatant dårlig stil i forhold til at bruge to uger på at tage til Afrika og bygge en brønd. Hun konstaterer, at de humanitære organisationer dermed fået konkurrence fra rejseselskaber, der tjener penge på at sende folk ud for at gøre godt.

Blandt andet på den baggrund konstaterer Emilia van Hauen, at hvis en arbejdsplads ønsker at tiltrække de trendsættende medarbejdere og ledere, skal man kunne tilbyde dem at arbejde for en sag, der har et højere formål.

“Og ønsker man som privatperson at finde sin plads i samfundet i dag, handler det mindre om at spørge: Hvem er jeg? Og mere om: Hvad er mit livsformål? Derfor søger flere og flere at finde de fællesskaber, man ønsker at være en aktiv del af, for at opleve mening, tilhørsforhold og skæg og ballade sammen med andre. Og ikke tro, at man skal klare alting selv,” forklarer hun.

Denne ændrede tidsånd er jo interessant for foreninger som os i FDB. Især fordi Emilia van Hauen siger at vinderne af den nye tidsånd er nogle, der har styr på sine Idealer, Værdier, Adfærd og Normer. Jeg staver det med vilje med store bogstaver, fordi det til sammen giver navnet IVAN, dvs. navnet på trendforskerens nye model.

Den model er faktisk god at blive klog af. Læs selv hvordan du kan bruge tidsånden til at nå dine mål

Unge er vilde med frivilligt arbejde

Foreningsaktive unge bruger i gennemsnit næsten seks timer om ugen på frivilligt arbejde.  Helt præcis 5,7 timer pr. uge. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), foretaget blandt 5.091 unge frivillige i organisationerne under DUF.

Ifølge undersøgelsen er de unge bl.a. spejdere, som bruger tid på at indsamle aviser og afleverer gamle møbler til genbrug. Eller frivillige i Red Barnet Ungdom og Ungdommens Røde Kors, der yder lektiehjælp i belastede kvarterer og laver anti-mobbe-kampagner i skolerne. Eller miljøaktivister, som rydder op i naturen, eller politisk aktive, som laver ulandsarbejde.

Frivilligt arbejde er i det hele taget i stigende grad populært blandt unge. Antallet af frivillige vokser i flere børne- og ungdomsorganisationer, fremgår det af undersøgelsen. Læs selv mere her: Ny undersøgelsen sætter nu tal på den frivillige indsats.

De unges indsats som frivillige bliver sat i et interessant relief, når tallene sammenlignes med en undersøgelse blandt de medlemsvalgte i FDB. Her lyder svaret, at blot 3,1 procent af de valgte i FDB (dvs. blandt FDB’s ca 3.500 frivillige) yder over 20 timer om måneden, altså over 5 timer om ugen.

61 procent bruger under 5 timer om måneden på at være aktiv i FDB.

Noget tyder med andre ord på, at de opgaver, der er at være aktiv med i FDB, ikke er så interessante at være aktiv omkring, som de opgaver, der tilbydes i organisationerne under Dansk Ungdoms Fællesråd. 

Hvad kan vi gøre bedre?

Hvilke muligheder!

Jeg kan ikke lade være med at regne lidt. Når 35 procent af alle danskere angiver, at de arbejder frivilligt, mens andre 45 procent gerne ville gøre det (læs: “Vi vil nødes – vil vi!“), bliver det godt nok til en sjat!

FDB har 1,7 mio. medlemmer – og 35 procent af det antal er 595.000. Så mange af vores medlemmer opfatter med andre ord selv, at de arbejder frivilligt. Det er så bare ikke i FDB, må jeg konstatere. For vi har pt. 3400 registrerede frivillige. Det vil sige personer, som er valgt til et eller andet i foreningen.

Der er med andre ord pænt over en halv million af FDB’s medlemmer, som allerede er aktive i andre foreninger end lige FDB. Det kunne være spændende at finde ud af, hvilke foreninger, det er! Gad vide om ikke en del er aktive i foreninger, der arbejder med FDB’s mærkesager sundhed, miljø, klima og etisk handel. I bekræftende fald: Hvad mon så kunne få disse til at tage endnu en kasket på som frivillig, dvs. FDB-kasketten ud over den eller de øvrige foreningers kasketter, som pågældende medlem er frivillig i?

Den viden kunne hjælpe os til også at få fat i de 45 procent af vores medlemmer (altså hele 765.000!) , som i følge undersøgelserne angiveligt gerne vil være frivillige, men bare sidder og venter på en invitation til at blive det!

Pyha, så store tal gør mig helt svimmel!

Vi vil nødes – vil vi!

I Sønderjylland er det en fin tradition omkring kagebordet, at “man skal nødes”: Selv om der på bordet står en ren overflod af kager, skal værten eller værtinden lige byde kagerne rundt, inden man tager for sig.

Meget tyder på, at Forenings-Danmark opfører sig akkurat på samme måde: 73 procent af alle FDB’s nuværende aktive medlemmer (dvs. frivillige eller medlemsvalgte, som vi kalder dem) forklarer, at de er aktive i dag, fordi de blev opfordret til det.

Forskellige undersøgelser fra bl.a. DGI og Center for Frivilligt Social Arbejde viser, at det ikke er enestående. 35 procent af alle danskere angiver, at de arbejder frivilligt, mens andre 45 procent gerne ville gøre det – hvis de blev opfordret til det!

De tal kan bl.a. læses på et spændende site, hvor 3 kommende journalister har samlet en række fakta om det frivillige Danmark (“Det frivillige Danmark – research-site om frivilligt socialt arbejde af Karina Kold, Mette Kristensen og Susanne Kristine Jensen – 7. semester, Journalisthøjskolen”)

Vi vil med andre ord nødes, vil vi, før vi bliver aktive i en forening. Min buddy på en lederuddannelse, jeg er i gang med, siger det også: “Hvis jeg fik en konkret personlig henvendelse om at hjælpe til med en konkret aktivitet hos jer i FDB, ville jeg sikkert sige ja!”

Og ja, hvis nogen kom og spurgte mig, om jeg ville tage en eller anden 24-timers vagt på Roskilde Festival i år, ville jeg sikkert også sige ja. Ikke for at spare penge til billetten, men fordi jeg ville vurdere, at det ville blive sjovt, spændende og anderledes.

Men hvordan giver vi så lige 1,7 mio. medlemmer af FDB noget, der af den enkelte opfattes som en personlig og relevant invitation til at blive aktiv?

 

 

Indflydelse er mere end medbestemmelse

“Medbestemmelse er noget, du får forærende. Indflydelse er noget, du selv tager.” Det lærte jeg for efterhånden længe siden som studenterpolitisk aktiv under min uddannelse, da vi kæmpede med Undervisningsministeriet om, hvor mange pladser studerende skulle have lov til at have i hvilke organer.

Indflydelse er meget mere, end bare at få lov til at sidde med ved bordet, hvor der formelt træffes beslutninger. For mange beslutninger er truffet længe før, mødet bliver indkaldt…

Faktisk giver Mogens Vestergaard fra Roskilde Bibliotekerne i sin blog en fin beskrivelse på lige netop det, jeg i sin tid lærte:

“Indflydelse kan betyde to ting: Inddragelse og medbestemmelse.
Inddragelse betyder, at man bliver hørt – medbestemmelse betyder, at man er med til at bestemme.”

Indflydelse er mere end bare at være medbestemmende. Det er også at blive inddraget – at have mulighed for at give sit besyv med og at påvirke udviklingen længe før, der skal træffes en beslutning.

Skal reel indflydelse i en forening derfor være mulig, skal foreningen være totalt åben, modtagelig og aktivt lyttende – også længe før de konkrete beslutninger skal træffes. Hvordan bliver vi det i FDB?

Emilia van Hauen til FDB: Slip tøjlerne!

Kultursociolog Emilia van Hauen deltager netop nu på en række møder i FDB landet over. Ifølge hendes indlæg peger alle tendenser på, at man i fremtiden ønsker at hjælpe hinanden i stedet for primært at yde en indsats af hensyn til egen vinding. Sundhed er lige nu en megatrend – dvs. noget, man møder konstant og alle vegne. Klima og miljø er også stort, ligesom bæredygtighed og etisk handel. Gensidighed og det autentiske bliver således de helt store begreber. Hele andelstanken er med andre ord blevet en del af den nutid, der med et samlende udtryk kaldes “Co-creation“.

Udtrykket “So last august” samler det fint, mener Emilia van Hauen: Dem, der fortsat lever efter værdier fra før finanskrisen (der ramte avisernes forsider i september 2008), holder ikke. Nutidens moderne kører i elbil på vej til frivilligt arbejde. Dagens unge er ekstremt engagerede i deres samfund – og de vil gerne lave frivilligt arbejde. De gider blot ikke at arbejde i de formelle og traditionelle organisationer.

Det handler således ifølge Emilia van Hauen ikke længere for den enkelte om at sætte sig selv i scene, men om at finde et formål med sit liv. Dem, der kan skabe noget meningsfuldt ud af alt det komplekse – og med en retning og essens, de vil vinde.

Neo tribalisme (nye stammefællesskaber) er kombinationen af fællesskabet og individualismen, forklarer Emilia van Hauen.  Sagt med andre ord: “What’s in it for me” skal tilføres “what to give”. FDB skal derfor ikke fortælle de unge, hvad FDB vil bruge dem til, i stedet skal FDB spørge de unge, hvad de kunne have lyst til at bruge FDB til.
(Læs mere om Neo tribalisme i Emilia van Hauens blog: “3+1 TIL RECEPTIONEN: MOBICATION, COUGAR & NEO-TRIBALISME“)

FDB skal ifølge Emilia van Hauen derfor lave projekter, der indretter sig efter, hvor de unge allerede er. For eksempel sammen med radiokanalerne P3 eller Nova. Det kunne være en konkurrence om at finde frem til det bedste ungdomsprojekt i FDB-regi. Engagér de unge i et projekt, de selv definerer, dvs. lav “Co-creation” fra begyndelsen. FDB bør også interessere sig meget mere for børnefamilier: Spørg børnefamilierne, hvad FDB kan hjælpe dem med – og hvad de gerne vil med FDB, hvis alt er muligt. Tænk i livsfaser og sørg for at have relevante muligheder for alle segmenter, opfordrer hun.

Vi skal med andre ord turde smide tøjlerne. En interessant udfordring!

Vi kan give udsigt til indsigt

At få mere viden om det, der interesserer mig personligt, er en af de væsentligste grunde til at blive frivillig i en forening. I hvert fald i følge forskere som professor Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet.

I FDB kan vi give masser af indsigt. Vi har i en årrække været førende på viden inden for folkesundhed, økologi og etisk handel. Det seneste år er andre områder inden for miljø og klima kommet til.

Vi ved for eksempel, at dem, der køber absolut flest økologiske varer, er nybagte forældre. Fra første barn endnu blot er et foster og til yngste barn er omkring 4 år, tænker forældrene kun på deres børns ve og vel, når de handler. Derfor er økologi og miljømærkede varer for dem en nødvendighed.

Når børnene bliver lidt ældre, ved vi også, at forældrene tropper op, når der er arrangementer i daginstitutionen, børnehaven og skolen. Vi forældre vil vide, hvordan det går vores børn – og vi vil endda faktisk gerne have indflydelse på det.

FDB står gennem Coop for 40 procent af al dagligvarehandel i Danmark. Vi har masser af indsigt – som inden for sundhed, miljø, klima og etisk handel bør kunne tilfredsstille selv den mest vidensbegærlige person. Og der er masser af muligheder for gennem FDB at få indflydelse på, hvilke varer der skal være i fremtidens butikker.

Det handler “blot” om at finde koblingen: Hvordan får vi givet dem, der hungrer efter indsigt, adgang til den indsigt, de ønsker. Og hvordan kan vi gøre det muligt, for dem, der ønsker indflydelse, at få denne indflydelse?

Personligt tror jeg på, at når vi knækker den gåde, har vi fundet Andelsbevægelsen 2,0.