Frivillige kan få os ud af comfortzonen – så vi tager mod nye indtryk

En af mine kolleger, Tine, har lige været til fyraftenmøde i Dansk Ungdoms Fællesråd om “Voksenrollen i foreningslivet” med Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik.
Tine har samlet en række interessante indtryk sammen om voksnes rolle sammen med børn og unge (fra 3. klasse og opefter) og som jeg nu iler med at dele med jer.

Søren Østergaards bud på de egenskaber børn efterspørger hos de voksne:

• Nysgerrige voksne
• Voksne, som giver noget af sig selv
• Voksne, der kan rumme forskellighed
• Det er vigtigt med tid, kontinuitet, fælles oplevelser og en fornemmelse af, at vi har noget sammen, som rækker ud over aktiviteten

Voksne kan lære børn at lære ved at skabe et rum til refleksion. Her er samtalen vigtig. Børn og unge efterspørger ikke eksperter – de efterspørger mennesker, der tør stille spørgsmål, skabe refleksion. Og refleksion sker, når voksne uopfordret stiller spørgsmål om ’hvorfor eller hvor er dette vigtigt for dig’. Børn og unge efterspørger ortopraksi frem for ortodoksi – voksne som lever værdier i handlinger sammen med børnene.

Oversat til FDB kan vores frivillige – som ofte har en del års erfaringer på bagen – for eksempel være de gæve køkkenvante i skolekøkkenet med de unge: Her har den voksne rollen som turguiden, der gør, at børnene tør træde ud af comfort zonen og får mod på at smage råvarer, de ikke kender, for første gang at lave suppe til 60 personer, stille sig op foran klassekammeraterne og klassens forældre og præsentere sin lækre ret osv.

På et meta-plan kan vi i FDB gøre det samme i relationen med vores frivillige – at vi er nysgerrige på dem, at vi viser, vi vil dem, interesserer os for dem. Værdier modelleres, når vi er sammen. FDB’s frivillige har også brug for en tourguide i os, når de skal træde ud af deres comfort zone i nye roller, f.eks. som samfundsaktører. Det skal vi have for øje, når vi rekrutterer nye frivillige og når vil fastholde dem vi har ’i folden’ på et aktivitetsniveau, der rykker foreningen og synliggør FDB’s arbejde med ansvarlighed.

Ny analyse: Ja, du skal nødes for at blive frivillig

En personlig opdring er årsagen til, at de fleste de over frivillige blandt de folkeoplysende organisationer i Dansk Folkeoplysnings Samråd sagde ja til at blive frivillig. Det viser en ny frivillighedsundersøgelse, gennemført blandt de organisationer, der er medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Undersøgelsen viser desuden, at i 70 procent af medlemsorganisationerne udfører de frivillige halvdelen eller mere af arbejdet. Udover bestyrelsesarbejde er praktisk arbejde ved enkeltstående arrangementer den type frivilligt arbejde, der hyppigst forekommer i organisationerne.

Dyk selv ned i undersøgelsen (som også FDB har deltaget i)

Copy/paste af Manden fra kommunen

Læs http://mandenfrakommunen.dk/2011/08/24/digital-borgerdialog-status-og-inspiration/

Staten arbejder med digital borgerinddragelse og vi kan snildt nipse fra deres erfaringer:-)

 

 

 

 

 

Få styr på tidsånden – eller lad den styre dig

Et stigende antal unge betaler over 30.000 kroner for en ferie, hvor de kan ”gøre en forskel”.  Ifølge socilog og trendforsker Emilia van Hauen er druk- og sexferier på Sunny Beach ved at være eklatant dårlig stil i forhold til at bruge to uger på at tage til Afrika og bygge en brønd. Hun konstaterer, at de humanitære organisationer dermed fået konkurrence fra rejseselskaber, der tjener penge på at sende folk ud for at gøre godt.

Blandt andet på den baggrund konstaterer Emilia van Hauen, at hvis en arbejdsplads ønsker at tiltrække de trendsættende medarbejdere og ledere, skal man kunne tilbyde dem at arbejde for en sag, der har et højere formål.

“Og ønsker man som privatperson at finde sin plads i samfundet i dag, handler det mindre om at spørge: Hvem er jeg? Og mere om: Hvad er mit livsformål? Derfor søger flere og flere at finde de fællesskaber, man ønsker at være en aktiv del af, for at opleve mening, tilhørsforhold og skæg og ballade sammen med andre. Og ikke tro, at man skal klare alting selv,” forklarer hun.

Denne ændrede tidsånd er jo interessant for foreninger som os i FDB. Især fordi Emilia van Hauen siger at vinderne af den nye tidsånd er nogle, der har styr på sine Idealer, Værdier, Adfærd og Normer. Jeg staver det med vilje med store bogstaver, fordi det til sammen giver navnet IVAN, dvs. navnet på trendforskerens nye model.

Den model er faktisk god at blive klog af. Læs selv hvordan du kan bruge tidsånden til at nå dine mål

Fra tryg teori til farlig praksis?

I FDB’s arbejdsgruppe for ’Involvering i fremtidens forening’ taler vi en del om, at vi gerne vil have så mange som muligt til at være aktive i FDB. Det kan ske på mange niveauer. Blandt andet ved at …

• Deltage i lokale arrangementer
• Stille op til FDB’s landsråd
• Dele sin idé til en Samvirke-artikel
• Følge FDB på facebook

Kunne man forestille sig, at der blev skabt en platform, hvor særligt aktive SELV tog initiativ til at dele viden, arbejde på idéer m.m.? Behøver alt, hvad FDB lægger papir eller digitale platforme til, komme igennem et fagligt filter?

Inspirationen kommer fra et interview på ‘Teori & Praksis’ med Vasiliy Esmanov, stifter af Europas største online kulturmagasin ’Look At Me’; ”Vi forstod fra starten at vi skulle samle alle de, der i forvejen foretog sig noget spændende. Vi skulle give dem en stemme, og en mulighed for at blive hørt af hinanden og resten af byen. Så det var, hvad vi gjorde. Vi fik vores venner til at skrive for os, vi gav dem en kanal, og nogle af dem, der skrev godt betalte vi for det. Ret nemt faktisk.”

Ud over dette læner redaktørerne sig tilbage og lader brugerne om selv at skabe indholdet; ”Halvdelen af indholdet bliver skrevet af vores brugere, og resten af vores skribenter, men vi redigerer ikke noget som kommer op på siden. Vores algoritme sorterer artikler efter aktivitet og vi fjerner anstødeligt materiale, men ellers holder vi os i baggrunden og lader siden leve sit eget liv, og det har langt hen ad vejen været vores force.”

Med et initiativ som det, ’Look At Me’ har skabt, ville FDB ikke blot skabe en dynamisk dialogplatform, hvor interesserede kunne drøfte mærkesagerne sundhed, etisk gandel, økologi og klima. Det ville også være en fantastisk mulighed for at overvåge, had der rør sig i samfundet.

Kvickly er godt i gang med at involvere deres kunder

Kvickly giver den gas med lokale facebooksider. Se her:

• Kvickly Tranbjerg
• Kvickly Odder (se en fin update om nye indkøbskurve:-)
• Kvickly Silkeborg (de har næsten 400 fans!)
• Kvickly Næstved

Og flere er på vej. Odder og Silkeborg prøver sig godt frem og vi har allerede kontakt med ophavsmændene. Vi ser frem til at samarbejde med dem efter sommer.

Se i øvrigt også den centrale Kvickly facebookside.

I søndags blev jeg vækket

I søndags var det Grundlovsdag. I mange år har jeg ønsket at markere Grundlovsdag. Den dag, Danmark fik sin Grundlov. Det er en vigtig dag, synes jeg. Men jeg er også svært glad for det dér demokrati.

Nogle år har jeg orienteret mig i udbuddet af Grundlovsmøder. Det har ikke fristet. Jeg får billedet af politikere, tidligt på færde med løfter om dette og hint. Med trofaste partifæller, der (måske) lytter, mens de skyller rundstykker ned med Gammel Dansk.

I år var det anderledes. I år var jeg inviteret til samtale salon i Det Kongelige Biblioteks smukke have. Det fristede.  Jeg fik billedet af et selskab, der udvekslede tanker om demokrati, der udfordrede og begejstrede hinanden.

Min forventning blev indfriet. Vi talte for eksempel om, hvordan vi synes, demokratiet har det. Jeg argumenterede for, at demokratiet har det rigtig godt. Netop samtale salonen var et konkret alternativ til at markere Grundlovsdags. Jeg var deltager – ikke tilhører. Derfor appellerede samtale salonen til mig. Derfor har demokratiet det godt.

Min borgerlyst blev vækket i søndags. Det gjorde den fordi jeg fik en invitation, som fristede. Samtale salonen bekræftede mig i, at fællesskabet omkring samtalen, udvekslingen af erfaringer og tanker, er demokrati i praksis. Og det gør mig glad.

Borgerlyst, der var vært ved samtale salonen, er et laboratorium for demokrati, samtaler og handlekraft i hverdagen

Så kom der lige en årsrapport

Mere end 1.900.000 danskere – eller 43% af befolkningen – over 16 år har ifølge Socialministeriets nye Årsrapport 2010 været engageret i frivilligt arbejde i løbet af det seneste år.

A must read! Mon flemming når det før os andre?

Viden om digital social organisation

Pew Internet & American Life Project er et stort forskningsprojekt under PewResearchCenter i USA. De forsker i internettets indflydelse på amerikaners liv og samfund. En rapport om internettets sociale side med fokus på organisation og fællesskaber er lige udkommet.

Nogle interessante resultater er:

• 68% af amerikanerne mener at internettet har stor indflydelse i kommunikation mellem medlemmer af et fællesskab
• 59% af amerikanerne mener at internettet har stor indflydelse på fællesskabers egenskab i at påvirke samfundet
• 59% af amerikanerne mener at internettet har stor indflydelse på fællesskabers mulighed for at arrangere aktiviteter

Skal vi ikke få FDB analyse til at undersøge:

Hvilke roller spiller de digitale medier i danskeres organiserede og u/selv-organiserede fællesskaber? 

Hvordan definerer danskerne de digitale mediers betydning for deres engagement/involvering?*
Kan vi i den forbindelse se en sammenhæng mellem danskernes tid, involveringstype og interesse?

Spørgsmålene er bare dukket op i mit hovedet uden de store refleksive tanker bag. Hvad siger I?

En brugsforeningsbestyrelse fra Havdrup

En brugsforeningsbestyrelse fra Havdrup har sagt ja til det her:

Det bliver så spændende:-)

Og så mindede vores digitale student mig om Telmores fantastisk kundekommunikation.