FDBs involverende revolution?

Jeg er blevet helt vild med et koncept der hedder Join The Revolution. Bag det står Englands svar på FDB/Coop ved navn The Co-operative Group.

Billedet ovenfor er fra forsiden af Join The Revolution. Med blot en biavler og de to sætninger “What’s your Revolution?” og “get involved” synes jeg de kommunikerer i øjenhøjde med forbrugeren/medlemmet med en begejstret stemme, som motiverer.

Det kan jeg godt lide – og jeg ønsker mig at FDB om et år giver medlemmerne mulighed for at engagere sig/deltage lige meget hvor de møder os (web, facebook, samvirke, butikkerne, mobile apps osv.) .

Hvad skal vi gøre for at det sker?

  1. Vi er igang med strategien…(vi nævner lidt lige her) men vi skal handle!
  2. Vi skal vende vores medlemsservice på hovedet og lade den være en facilitator for dialog fremfor “vi svarer på dine spørgsmål”
  3. Vi skal ikke have idegenerende kampagner fx FDBSs grønne Idépris, men idegenerende kommunikation hele tiden
  4. Hvad er dine bud? Hvor ser du mulighederne for FDBs involverende revolution?