En personlig opdring er årsagen til, at de fleste de over frivillige blandt de folkeoplysende organisationer i Dansk Folkeoplysnings Samråd sagde ja til at blive frivillig. Det viser en ny frivillighedsundersøgelse, gennemført blandt de organisationer, der er medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Undersøgelsen viser desuden, at i 70 procent af medlemsorganisationerne udfører de frivillige halvdelen eller mere af arbejdet. Udover bestyrelsesarbejde er praktisk arbejde ved enkeltstående arrangementer den type frivilligt arbejde, der hyppigst forekommer i organisationerne.
Et stigende antal unge betaler over 30.000 kroner for en ferie, hvor de kan ”gøre en forskel”. Ifølge socilog og trendforsker Emilia van Hauen er druk- og sexferier på Sunny Beach ved at være eklatant dårlig stil i forhold til at bruge to uger på at tage til Afrika og bygge en brønd. Hun konstaterer, at de humanitære organisationer dermed fået konkurrence fra rejseselskaber, der tjener penge på at sende folk ud for at gøre godt.
Blandt andet på den baggrund konstaterer Emilia van Hauen, at hvis en arbejdsplads ønsker at tiltrække de trendsættende medarbejdere og ledere, skal man kunne tilbyde dem at arbejde for en sag, der har et højere formål.
“Og ønsker man som privatperson at finde sin plads i samfundet i dag, handler det mindre om at spørge: Hvem er jeg? Og mere om: Hvad er mit livsformål? Derfor søger flere og flere at finde de fællesskaber, man ønsker at være en aktiv del af, for at opleve mening, tilhørsforhold og skæg og ballade sammen med andre. Og ikke tro, at man skal klare alting selv,” forklarer hun.
Denne ændrede tidsånd er jo interessant for foreninger som os i FDB. Især fordi Emilia van Hauen siger at vinderne af den nye tidsånd er nogle, der har styr på sine Idealer, Værdier, Adfærd og Normer. Jeg staver det med vilje med store bogstaver, fordi det til sammen giver navnet IVAN, dvs. navnet på trendforskerens nye model.
I FDB’s arbejdsgruppe for ’Involvering i fremtidens forening’ taler vi en del om, at vi gerne vil have så mange som muligt til at være aktive i FDB. Det kan ske på mange niveauer. Blandt andet ved at …
Deltage i lokale arrangementer
Stille op til FDB’s landsråd
Dele sin idé til en Samvirke-artikel
Følge FDB på facebook
Kunne man forestille sig, at der blev skabt en platform, hvor særligt aktive SELV tog initiativ til at dele viden, arbejde på idéer m.m.? Behøver alt, hvad FDB lægger papir eller digitale platforme til, komme igennem et fagligt filter?
Inspirationen kommer fra et interview på ‘Teori & Praksis’ med Vasiliy Esmanov, stifter af Europas største online kulturmagasin ’Look At Me’; ”Vi forstod fra starten at vi skulle samle alle de, der i forvejen foretog sig noget spændende. Vi skulle give dem en stemme, og en mulighed for at blive hørt af hinanden og resten af byen. Så det var, hvad vi gjorde. Vi fik vores venner til at skrive for os, vi gav dem en kanal, og nogle af dem, der skrev godt betalte vi for det. Ret nemt faktisk.”
Ud over dette læner redaktørerne sig tilbage og lader brugerne om selv at skabe indholdet; ”Halvdelen af indholdet bliver skrevet af vores brugere, og resten af vores skribenter, men vi redigerer ikke noget som kommer op på siden. Vores algoritme sorterer artikler efter aktivitet og vi fjerner anstødeligt materiale, men ellers holder vi os i baggrunden og lader siden leve sit eget liv, og det har langt hen ad vejen været vores force.”
Med et initiativ som det, ’Look At Me’ har skabt, ville FDB ikke blot skabe en dynamisk dialogplatform, hvor interesserede kunne drøfte mærkesagerne sundhed, etisk gandel, økologi og klima. Det ville også være en fantastisk mulighed for at overvåge, had der rør sig i samfundet.
… for at involvere så mange brugergrupper som muligt?
På center for Kultur- og oplevelsesøkonomis website er der en interessant diskussion i gang om, hvordan man får ikke-brugere af kultur til at interessere sig for … kultur. Jeg ser klare paralleller til den problemstilling vi har i FDB – gående ud på, at vi gerne vil have så mange som muligt til at interessere sig for og engagere sig i et bæredygtigt hverdagsforbrug.
I begge tilfælde er der tale om et forsøg på at informere med henblik på at skabe anderledes handlemåder. I begge tilfælde forsøger vi at skabe interesse for aktiviteter, som målgrupperne ikke i forvejen interessere sig for i nævneværdig grad. Vi prøver med andre ord at danne brugerne – eller at give dem oplevelseskapital.
Tina Thor Jørgensen, der har introduceret begrebet oplevelseskapital, definerer det således; “… at have lysten og evnen til at opsøge gode oplevelser, og hvad angår det at møde kultur, gælder det for mange, at en god oplevelse kun er mulig, hvis tilgængeligheden ikke afgøres af forhåndskendskab og altså den gængse klassiske dannelse.”
Dette kan for os som formidlere ovrsættes til “… ‘evnen til at engagere andre i oplevelsesuniverser” (citeret fra kommentar af Søren Würtz). Dette har Tina Thor Jørgensen operationaliseret i 5 gode råd:
1) Tænk i events – de kommunikerer stærkt
2) Kend din målgruppe
3) Marketing: vær bekendt med, hvor ikke–brugeren henter oplysninger om kulturelle arrangementer
4) Vær social og interaktiv
5) Vær en god vært
… en god huskeliste, når vi skal tænke i nye brugergrupper, brobygning mellem ‘gamle’ og ‘nye’ aktive i FDB m.m.
Involvering 