I søndags blev jeg vækket

I søndags var det Grundlovsdag. I mange år har jeg ønsket at markere Grundlovsdag. Den dag, Danmark fik sin Grundlov. Det er en vigtig dag, synes jeg. Men jeg er også svært glad for det dér demokrati.

Nogle år har jeg orienteret mig i udbuddet af Grundlovsmøder. Det har ikke fristet. Jeg får billedet af politikere, tidligt på færde med løfter om dette og hint. Med trofaste partifæller, der (måske) lytter, mens de skyller rundstykker ned med Gammel Dansk.

I år var det anderledes. I år var jeg inviteret til samtale salon i Det Kongelige Biblioteks smukke have. Det fristede.  Jeg fik billedet af et selskab, der udvekslede tanker om demokrati, der udfordrede og begejstrede hinanden.

Min forventning blev indfriet. Vi talte for eksempel om, hvordan vi synes, demokratiet har det. Jeg argumenterede for, at demokratiet har det rigtig godt. Netop samtale salonen var et konkret alternativ til at markere Grundlovsdags. Jeg var deltager – ikke tilhører. Derfor appellerede samtale salonen til mig. Derfor har demokratiet det godt.

Min borgerlyst blev vækket i søndags. Det gjorde den fordi jeg fik en invitation, som fristede. Samtale salonen bekræftede mig i, at fællesskabet omkring samtalen, udvekslingen af erfaringer og tanker, er demokrati i praksis. Og det gør mig glad.

Borgerlyst, der var vært ved samtale salonen, er et laboratorium for demokrati, samtaler og handlekraft i hverdagen

Kvaj dig til succes

Hvad kan man gøre, for at skabe produktive fejl?

Jeg var for et stykke tid siden til et seminar om at bruge teater i erhvervslivet. Her blev deltagerne inviteret op på gulvet og skulle lave nogle lette dramaøvelser. Mange af de tilstedeværende var skulespillere, så for dem var det ingen sag. Blandt os andre (medarbejdere i erhvervslivet) var der dog nogle, som ikke rigtig kunne give slip, og ”kvaje” sig. Det er påfaldende (og lidt trist) at vi som voksne i mindre og mindre grad vover at tage chancer.

På vej hjem kom jeg til at tænke på en podcast fra BusinessWeek, som handler om at lære at fejle – og at tage ved lære af fejlene. Ifølge den journalist, der foretog interviewet, har den nu afdøde ledelsesekspert John Gardner udtalt, at modet til at fejle er vejen til selvfornyelse. Men skal en fejl være produktiv og ”intelligent”, skal den ske tidligt i en proces. Dette taler for, at man inddrager kolleger (gerne fra andre funktioner) og kunder. En af de største fejl man kan gøre, er altså at overse en mulighed – det handler ikke om noget, man ikke fik gjort, men noget, man ikke opdagede.

Hvad kan man som leder gøre, for at skabe produktive fejl? I interviewet foreslås det, at man er ærlige omkring egne fejl, så er det lettere for andre også at turde. Og den måde man evaluerer på, er også vigtig. Hos IBM evaluerer man eksempelvis både efter 1 år og 3 år. Signalet er, at det er OK at fejle en gang imellem, hvis bare man over en længere periode skaber gode resultater. Visse virksomheder fejrer endda fiaskoer … “Vi prøvede. Det virkede ikke. Lad os lære af det!”

Mennesker og virksomheder, der tør tale om deres fiaskoer, udviser stor selvtillid. Men har man den ikke i forvejen, kan det læres på mange måder. For nu at blive teaterverdenen, kan jeg som eksempel nævne et kursus i klovneteknikker, som jeg engang arrangerede. Den legende glæde og spontanitet, der var resultatet hos deltagerne skabte de bedste resultater for siden at turde udstille sig selv og sine svagheder. Og lave de fejl, som er en del af kreativitetens grundvilkår.

Selv har jeg netop fejlet; i forbindelse med et pilotprojekt, har vi opstillet 3 hypoteser. Ved mere eller mindre blindt at forfølge virkemidler, der skulle kaste lys over rigtigheden af den første hypotese, har jeg overset nogle vigtige pointer i de to andre hypoteser. Det er vist godt, at vi er et par stykker, der laver en midtvejsevaluering på mandag!