Fra tryg teori til farlig praksis?

I FDB’s arbejdsgruppe for ’Involvering i fremtidens forening’ taler vi en del om, at vi gerne vil have så mange som muligt til at være aktive i FDB. Det kan ske på mange niveauer. Blandt andet ved at …

• Deltage i lokale arrangementer
• Stille op til FDB’s landsråd
• Dele sin idé til en Samvirke-artikel
• Følge FDB på facebook

Kunne man forestille sig, at der blev skabt en platform, hvor særligt aktive SELV tog initiativ til at dele viden, arbejde på idéer m.m.? Behøver alt, hvad FDB lægger papir eller digitale platforme til, komme igennem et fagligt filter?

Inspirationen kommer fra et interview på ‘Teori & Praksis’ med Vasiliy Esmanov, stifter af Europas største online kulturmagasin ’Look At Me’; ”Vi forstod fra starten at vi skulle samle alle de, der i forvejen foretog sig noget spændende. Vi skulle give dem en stemme, og en mulighed for at blive hørt af hinanden og resten af byen. Så det var, hvad vi gjorde. Vi fik vores venner til at skrive for os, vi gav dem en kanal, og nogle af dem, der skrev godt betalte vi for det. Ret nemt faktisk.”

Ud over dette læner redaktørerne sig tilbage og lader brugerne om selv at skabe indholdet; ”Halvdelen af indholdet bliver skrevet af vores brugere, og resten af vores skribenter, men vi redigerer ikke noget som kommer op på siden. Vores algoritme sorterer artikler efter aktivitet og vi fjerner anstødeligt materiale, men ellers holder vi os i baggrunden og lader siden leve sit eget liv, og det har langt hen ad vejen været vores force.”

Med et initiativ som det, ’Look At Me’ har skabt, ville FDB ikke blot skabe en dynamisk dialogplatform, hvor interesserede kunne drøfte mærkesagerne sundhed, etisk gandel, økologi og klima. Det ville også være en fantastisk mulighed for at overvåge, had der rør sig i samfundet.

Er oplevelseskapital vejen frem …

… for at involvere så mange brugergrupper som muligt?

På center for Kultur- og oplevelsesøkonomis website er der en interessant diskussion i gang om, hvordan man får ikke-brugere af kultur til at interessere sig for … kultur. Jeg ser klare paralleller til den problemstilling vi har i FDB – gående ud på, at vi gerne vil have så mange som muligt til at interessere sig for og engagere sig i et bæredygtigt hverdagsforbrug.

I begge tilfælde er der tale om et forsøg på at informere med henblik på at skabe anderledes handlemåder. I begge tilfælde forsøger vi at skabe interesse for aktiviteter, som målgrupperne ikke i forvejen interessere sig for i nævneværdig grad. Vi prøver med andre ord at danne brugerne – eller at give dem oplevelseskapital.

Tina Thor Jørgensen, der har introduceret begrebet  oplevelseskapital, definerer det således; “…  at have lysten og evnen til at opsøge gode oplevelser, og hvad angår det at møde kultur, gælder det for mange, at en god oplevelse kun er mulig, hvis tilgængeligheden ikke afgøres af forhåndskendskab og altså den gængse klassiske dannelse.”

Dette kan for os som formidlere ovrsættes til “… ‘evnen til at engagere andre i oplevelsesuniverser” (citeret fra kommentar af Søren Würtz). Dette har Tina Thor Jørgensen operationaliseret i 5 gode råd:

1) Tænk i events – de kommunikerer stærkt
2) Kend din målgruppe
3) Marketing: vær bekendt med, hvor ikke–brugeren henter oplysninger om kulturelle arrangementer
4) Vær social og interaktiv
5) Vær en god vært

… en god huskeliste, når vi skal tænke i nye brugergrupper, brobygning mellem ‘gamle’ og ‘nye’ aktive i FDB m.m.

Kvaj dig til succes

Hvad kan man gøre, for at skabe produktive fejl?

Jeg var for et stykke tid siden til et seminar om at bruge teater i erhvervslivet. Her blev deltagerne inviteret op på gulvet og skulle lave nogle lette dramaøvelser. Mange af de tilstedeværende var skulespillere, så for dem var det ingen sag. Blandt os andre (medarbejdere i erhvervslivet) var der dog nogle, som ikke rigtig kunne give slip, og ”kvaje” sig. Det er påfaldende (og lidt trist) at vi som voksne i mindre og mindre grad vover at tage chancer.

På vej hjem kom jeg til at tænke på en podcast fra BusinessWeek, som handler om at lære at fejle – og at tage ved lære af fejlene. Ifølge den journalist, der foretog interviewet, har den nu afdøde ledelsesekspert John Gardner udtalt, at modet til at fejle er vejen til selvfornyelse. Men skal en fejl være produktiv og ”intelligent”, skal den ske tidligt i en proces. Dette taler for, at man inddrager kolleger (gerne fra andre funktioner) og kunder. En af de største fejl man kan gøre, er altså at overse en mulighed – det handler ikke om noget, man ikke fik gjort, men noget, man ikke opdagede.

Hvad kan man som leder gøre, for at skabe produktive fejl? I interviewet foreslås det, at man er ærlige omkring egne fejl, så er det lettere for andre også at turde. Og den måde man evaluerer på, er også vigtig. Hos IBM evaluerer man eksempelvis både efter 1 år og 3 år. Signalet er, at det er OK at fejle en gang imellem, hvis bare man over en længere periode skaber gode resultater. Visse virksomheder fejrer endda fiaskoer … “Vi prøvede. Det virkede ikke. Lad os lære af det!”

Mennesker og virksomheder, der tør tale om deres fiaskoer, udviser stor selvtillid. Men har man den ikke i forvejen, kan det læres på mange måder. For nu at blive teaterverdenen, kan jeg som eksempel nævne et kursus i klovneteknikker, som jeg engang arrangerede. Den legende glæde og spontanitet, der var resultatet hos deltagerne skabte de bedste resultater for siden at turde udstille sig selv og sine svagheder. Og lave de fejl, som er en del af kreativitetens grundvilkår.

Selv har jeg netop fejlet; i forbindelse med et pilotprojekt, har vi opstillet 3 hypoteser. Ved mere eller mindre blindt at forfølge virkemidler, der skulle kaste lys over rigtigheden af den første hypotese, har jeg overset nogle vigtige pointer i de to andre hypoteser. Det er vist godt, at vi er et par stykker, der laver en midtvejsevaluering på mandag!

 

 

Hønen eller ægget

En af mine dygtige kolleger argumenterede forleden for, at man til enhver tid skal prioritere lyst og dernæst livssituation og endelig fornuften, når man skal motivere folk til noget.

Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om ikke et individs livssituation er afgørende for, hvad vedkommende har lyst til? For det er vel en persons livssituation, der eksempelvis betinger, hvor meget fritid man har til at involvere sig i frivilligt arbejde?

Sådan rekrutteres det første medlem …

Klik på linket for at se, hvad der skal til for at tiltrække det første, andet og trejde medlem af en gruppe.

http://www.ted.com/talks/lang/eng/derek_sivers_how_to_start_a_movement.html

Skaber uforudsete belønninger større motivation?

Husker DU at belønne den indsats, de frivillige i din forening, yder?

Det er altid rart at blive belønnet – uanset om ens indsats sker som lønnet arbejde, eller fordi man som frivillig har bidraget med sine kompetencer for en forening. Det er velsagtens ‘logik for burhøns’?!?

Hvad der er mindre logisk – måske endda en smule overraskende – er, at man bliver gladest for de belønninger, der kommer uventet, eller belønninger, der skifter karakter fra gang til gang!

Uventede belønninger

I et blogindlæg i den engelske avis The Guardian, sandsyliggør journalisten Oliver Burkeman, at jagten på belønninger, der kun nogle gange udløses,  kan være en stærk motivationsfaktor.

Jeg glæder mig allerede til at blive overrasket med en belønning!!!

Skiftende belønninger

På samme måde er der ifølge motivationsforskerne Porter og Lawler ikke en automatisk sammenhæng mellem belønninger, og den måde en belønning opfattes af modtageren, især hvad angår opfyldelsen af mere basale behov, som eksempelvis kørselsgodtgørelse eller bespisning under en konference (så man kan få dækket sine udgifter og stillet sin sult), vil en gentagelse af belønningen alt for hurtigt efter den første belønning er givet, ikke blive opfattet som særlig eftertragtet. Har man som frivillig eksempelvis lige fået en jakke med foreningens logo på, vil det næste gang nok have større værdi at belønne med lidt lækkerier.

Husker DU at belønne den indsats, de frivillige i din forening, yder?

Eventyr engagerer de unge

Unge: Det skal være sjovt at arbejde - både på jobbet og som frivillig

Det siges, at nogle unge ser jobbet som et eventyr. Et modtræk til arbejdslivets trummerum, sådan som deres forældre og ikke mindst bedsteforældre oplevede det.

Og hvad gør man så som arbejdsgiver – eller en organisation som FDB, der baserer sit virke på frivillig indsats – for at imødekomme sådanne ønsker? Nogle mulige svar kan man finde indenfor tendenser, som viser sig indenfor de unges kulturforbrug; en undersøgelse foretaget af Next Generation Consulting i Wisconsin, USA viser, at unge ønsker sig en aktiv rolle i forbindelse med brug af kulturtilbud. Desuden forventer de at blive præsenteret for oplevelser, der skaber læring, kontakt og  brug af sanserne.

En anden inspirationskilde fandt jeg indenfor marketing; de unge vil deltage i diverse markedsføringstiltag. Derfor begynder flere og flere virksomheder at tænke i nye kontaktformer som “Tryverstising” og “Tribal Marketing”.

Vil man som arbejdsgiver have fat i de unge som arbejdskraft – eller kunne man som frivillig organisation tænke sig at tiltrække unge som aktive frivillige – mener jeg på baggrund af ovenstående, at man må ty til oplevelsesledelse. Følgende elementer inkluderer alle stærke elementer af dette ledelsesfokus:

• Rekruttering
  • Tal til de unges følelser
  • Skab rammer for, at de unge kan skabe sociale kontakter – i den fysiske såvel som den virtuelle verden
  • Giv de unge mulighed for at prøve opgaven (eller elementer af det) af
• Fastholdelse
  • Skab mulighed for vedvarende læring
  • Skab motivation gennem forskelligartede belønningsformer

Skal vi lege?

I indlægget “Spil sammen eller dø” bruger Business.dks medieklumme-skribent David Beckmann e scene fra filmen “A Beautiful Mind” som eksempel på, at man som individ eller organisation hver især får mest ud af at samarbejde med andre for at nå individuelle mål.

Vores mål med denne blog er at dele og udvikle viden om, hvordan man på bedste vis skaber rammer, der gør det interessant for forskellige grupper af mennesker, at involvere sig i frivilligt arbejde.

Jeg deltog for et par måneder siden i en konference om frivillighed i Odense; det enorme fremmøde tyder på, at vi er mange, der arbejder med / gerne vil arbejde med frivillighed – men at der også er mange, der ikke helt ved, hvordan vi skal gøre. Og selt ikke, hvordan man får de YNGRE generationer til at involvere sig … 

Derfor kommer jeg hermed med en opfordring til at skabe, spørge, rette, opfinde, frustreres og juble sammen!

;-) Peter