Hønen eller ægget

En af mine dygtige kolleger argumenterede forleden for, at man til enhver tid skal prioritere lyst og dernæst livssituation og endelig fornuften, når man skal motivere folk til noget.

Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om ikke et individs livssituation er afgørende for, hvad vedkommende har lyst til? For det er vel en persons livssituation, der eksempelvis betinger, hvor meget fritid man har til at involvere sig i frivilligt arbejde?

Eventyr engagerer de unge

Det skal være sjovt at gå på arbejde

Unge: Det skal være sjovt at arbejde - både på jobbet og som frivillig

Det siges, at nogle unge ser jobbet som et eventyr. Et modtræk til arbejdslivets trummerum, sådan som deres forældre og ikke mindst bedsteforældre oplevede det.

Og hvad gør man så som arbejdsgiver – eller en organisation som FDB, der baserer sit virke på frivillig indsats – for at imødekomme sådanne ønsker? Nogle mulige svar kan man finde indenfor tendenser, som viser sig indenfor de unges kulturforbrug; en undersøgelse foretaget af Next Generation Consulting i Wisconsin, USA viser, at unge ønsker sig en aktiv rolle i forbindelse med brug af kulturtilbud. Desuden forventer de at blive præsenteret for oplevelser, der skaber læring, kontakt og  brug af sanserne.

En anden inspirationskilde fandt jeg indenfor marketing; de unge vil deltage i diverse markedsføringstiltag. Derfor begynder flere og flere virksomheder at tænke i nye kontaktformer som “Tryverstising” og “Tribal Marketing”.

Vil man som arbejdsgiver have fat i de unge som arbejdskraft – eller kunne man som frivillig organisation tænke sig at tiltrække unge som aktive frivillige – mener jeg på baggrund af ovenstående, at man må ty til oplevelsesledelse. Følgende elementer inkluderer alle stærke elementer af dette ledelsesfokus:

  • Rekruttering
    • Tal til de unges følelser
    • Skab rammer for, at de unge kan skabe sociale kontakter – i den fysiske såvel som den virtuelle verden
    • Giv de unge mulighed for at prøve opgaven (eller elementer af det) af
  • Fastholdelse
    • Skab mulighed for vedvarende læring
    • Skab motivation gennem forskelligartede belønningsformer

Digital frivillighed er det det modsatte af kaffemødet?

At være frivillig behøves ikke altid betyde at du skal dukke op fysisk et sted. Online frivillighed vinder mere og mere frem. Der findes fx en flok unge som hjælper andre unge med lektier online eller flinke personer støtter folk i krise på livsnettet.

Og nu har Orange (teleselskab) lavet en Iphone app, hvor du kan yde 5 min. frivillighed.

Jeg bliver inspireret af eksempler på let tilgængelig frivillighed. Jeg bliver bare frustreret når frivillighed offline og frivillighed online sættes op mod hinanden, som var det to forskellige ting.  Eller når frivillighed online defineres som noget for sig selv og som et eneste alternativ til de kedelige kaffemøder i strikkeklubben.

Do some good, Livsnettet og Lektier online har alle en kerneværdi, som gør projekterne (og dermed frivillighedsmotivationen) stærke. Det digitale er bare en god udnyttelse af hvordan de møder deres målgruppe på bedste vis.

Hvad er dit yndlingseksempel på frivillighed hvor digitale medier bruges?

Breaking news: Plejer er ikke død!

En af FDB’s mærkesager er sundhed. Det betyder i følge den nye madpyramide, at vi skal spise flere grove grøntsager. Mange forældre oplever, at mødet mellem deres barn og grøntsagerne ikke altid falder heldigt ud. Her er rådet fra klinisk diætist Anne Ravn (forfatter til bl.a. “Grove Løjer”), at broccolien skal præsenteres på barnets tallerken 50 gange. Grøntsagen skal blot ligge der. Barnet skal ikke tvinges til at spise den. Men efter at have mødt broccolien 50 gange, er den ikke længere fremmed for barnet, som så tør smage på den og tager den til sig.

Det fik mig til at tænke på, hvordan det er at arbejde med organisationsudvikling i foreningsverdenen. Som embedsmænd agerer vi skydeskive for ganske meget ‘plejer’: “Det plejer vi (ikke)!” Selv med de bedste intentioner – og gode argumenter, naturligvis! – er det er sjældent, at vores forslag til forandring bliver modtaget med bifald, fyrværkeri & champagne.

Med Anne Ravns ord i hukommelsen, bliver det fremover lettere for mig at håndtere afvisningen og holde modet oppe: Før eller siden (måske efter 50 forsøg) er budet om forandring ikke længere fremmed, men i stedet konverteret til et trygt “plejer”.

Benedikte Kiær er en provo!

I januar åbnede socialminister Benedikte Kiær det europæiske Frivillighedsår. Jeg deltog i konferencen. Og i takt med at Bendikte arbejdede sig igennem sin tale, steg mit blodtryk.

Benedikte har nemlig entydig fokus på det frivillige sociale arbejde. Samtidig ønsker hun at endnu flere danskere end i dag giver deres fritid til andre. Det sidste vil jeg gerne bakke op om. Men hvis vi skal have flere danske til at involvere sig i frivilligt arbejde, må vi have flere varer på hylderne og tænke frivillighed langt bredere end det sociale.

Frivillighed i 2010’erne er mere og andet end noget, der bakker op om professionel omsorg på social- og sundhedsområdet.

Frivillighed handler om lyst til at engagere sig i det samfund vi er borgere i. Fordi vi synes, det er tid godt givet ud og fordi vores engagement gør en forskel for andre.

(…og så har jeg slet ikke ment noget om involvering af unge endnu!)

Skal vi lege?

I indlægget “Spil sammen eller dø” bruger Business.dks medieklumme-skribent David Beckmann e scene fra filmen “A Beautiful Mind” som eksempel på, at man som individ eller organisation hver især får mest ud af at samarbejde med andre for at nå individuelle mål.

Vores mål med denne blog er at dele og udvikle viden om, hvordan man på bedste vis skaber rammer, der gør det interessant for forskellige grupper af mennesker, at involvere sig i frivilligt arbejde.

Jeg deltog for et par måneder siden i en konference om frivillighed i Odense; det enorme fremmøde tyder på, at vi er mange, der arbejder med / gerne vil arbejde med frivillighed – men at der også er mange, der ikke helt ved, hvordan vi skal gøre. Og selt ikke, hvordan man får de YNGRE generationer til at involvere sig … 

Derfor kommer jeg hermed med en opfordring til at skabe, spørge, rette, opfinde, frustreres og juble sammen!

;-) Peter

Om incitament for at være frivillig

Der er mange gode grunde til at involvere sig i frivilligt (eller lønnet) foreningsarbejde. Det kan handle om, at man gerne vil støtte en god sag, at arbejdet er spændende, at man møder sjove mennesker – og meget mere. I mit eget liv som frivillig har jeg hørt rigtigt mange forskellige svar.

Jeg er meget inspireret af den amerikanske internetforsker Yochai Benkler. Han deler motivation eller incitament i tre forskellige idealtyper, nemlig:

  • Økonomisk incitament
  • Indlejret incitament
  • Socio-kulturelt incitament

Økonomisk incitament handler om, at den frivillige får økonomisk nytte ud af sit engagement (fx at man arbejder for forandring til egen fordel, eller bruger et netværk man opnår i anden sammenhæng, fx til at få et nyt job). Indlejret incitament handler om fornøjelsen ved selve aktiviteten, fx et ideologisk ønske eller at det bare er sjovt at være frivillig. Socio-kulturelt incitament handler om de mennesker, man er frivillig sammen med – og oplevelsen af at være en del af en gruppe.

Det er naturligvis bare idealtyper, der slet ikke beskriver virkelighedens meget mere komplekse verden, men det er en god model til at tænke ud fra. Og i vores arbejde med frivillighed er det vigtigt, at vi tænker over alle aspekter af motivation – og efter min mening kan vi let komme til at fokusere på enkeltstående dele.

Jeg interesserer mig meget for, hvordan man kan tilbyde folk det næste skridt, de kan tage, på en god måde. Det kræver, at vi:

  • er tydelige om incitamentet for at tage skridtet
  • formår at sænke barriererne (det skal være nemt)
  • opfinder nye måder at være aktiv med højt incitament og lave barrierer
  • og formår at markedsføre de mange muligheder, vi allerede har