Kvaj dig til succes

Hvad kan man gøre, for at skabe produktive fejl?

Jeg var for et stykke tid siden til et seminar om at bruge teater i erhvervslivet. Her blev deltagerne inviteret op på gulvet og skulle lave nogle lette dramaøvelser. Mange af de tilstedeværende var skulespillere, så for dem var det ingen sag. Blandt os andre (medarbejdere i erhvervslivet) var der dog nogle, som ikke rigtig kunne give slip, og ”kvaje” sig. Det er påfaldende (og lidt trist) at vi som voksne i mindre og mindre grad vover at tage chancer.

På vej hjem kom jeg til at tænke på en podcast fra BusinessWeek, som handler om at lære at fejle – og at tage ved lære af fejlene. Ifølge den journalist, der foretog interviewet, har den nu afdøde ledelsesekspert John Gardner udtalt, at modet til at fejle er vejen til selvfornyelse. Men skal en fejl være produktiv og ”intelligent”, skal den ske tidligt i en proces. Dette taler for, at man inddrager kolleger (gerne fra andre funktioner) og kunder. En af de største fejl man kan gøre, er altså at overse en mulighed – det handler ikke om noget, man ikke fik gjort, men noget, man ikke opdagede.

Hvad kan man som leder gøre, for at skabe produktive fejl? I interviewet foreslås det, at man er ærlige omkring egne fejl, så er det lettere for andre også at turde. Og den måde man evaluerer på, er også vigtig. Hos IBM evaluerer man eksempelvis både efter 1 år og 3 år. Signalet er, at det er OK at fejle en gang imellem, hvis bare man over en længere periode skaber gode resultater. Visse virksomheder fejrer endda fiaskoer … “Vi prøvede. Det virkede ikke. Lad os lære af det!”

Mennesker og virksomheder, der tør tale om deres fiaskoer, udviser stor selvtillid. Men har man den ikke i forvejen, kan det læres på mange måder. For nu at blive teaterverdenen, kan jeg som eksempel nævne et kursus i klovneteknikker, som jeg engang arrangerede. Den legende glæde og spontanitet, der var resultatet hos deltagerne skabte de bedste resultater for siden at turde udstille sig selv og sine svagheder. Og lave de fejl, som er en del af kreativitetens grundvilkår.

Selv har jeg netop fejlet; i forbindelse med et pilotprojekt, har vi opstillet 3 hypoteser. Ved mere eller mindre blindt at forfølge virkemidler, der skulle kaste lys over rigtigheden af den første hypotese, har jeg overset nogle vigtige pointer i de to andre hypoteser. Det er vist godt, at vi er et par stykker, der laver en midtvejsevaluering på mandag!

 

 

Viden om digital social organisation

Pew Internet & American Life Project er et stort forskningsprojekt under PewResearchCenter i USA. De forsker i internettets indflydelse på amerikaners liv og samfund. En rapport om internettets sociale side med fokus på organisation og fællesskaber er lige udkommet.

Nogle interessante resultater er:

• 68% af amerikanerne mener at internettet har stor indflydelse i kommunikation mellem medlemmer af et fællesskab
• 59% af amerikanerne mener at internettet har stor indflydelse på fællesskabers egenskab i at påvirke samfundet
• 59% af amerikanerne mener at internettet har stor indflydelse på fællesskabers mulighed for at arrangere aktiviteter

Skal vi ikke få FDB analyse til at undersøge:

Hvilke roller spiller de digitale medier i danskeres organiserede og u/selv-organiserede fællesskaber? 

Hvordan definerer danskerne de digitale mediers betydning for deres engagement/involvering?*
Kan vi i den forbindelse se en sammenhæng mellem danskernes tid, involveringstype og interesse?

Spørgsmålene er bare dukket op i mit hovedet uden de store refleksive tanker bag. Hvad siger I?

Eventyr engagerer de unge

Unge: Det skal være sjovt at arbejde - både på jobbet og som frivillig

Det siges, at nogle unge ser jobbet som et eventyr. Et modtræk til arbejdslivets trummerum, sådan som deres forældre og ikke mindst bedsteforældre oplevede det.

Og hvad gør man så som arbejdsgiver – eller en organisation som FDB, der baserer sit virke på frivillig indsats – for at imødekomme sådanne ønsker? Nogle mulige svar kan man finde indenfor tendenser, som viser sig indenfor de unges kulturforbrug; en undersøgelse foretaget af Next Generation Consulting i Wisconsin, USA viser, at unge ønsker sig en aktiv rolle i forbindelse med brug af kulturtilbud. Desuden forventer de at blive præsenteret for oplevelser, der skaber læring, kontakt og  brug af sanserne.

En anden inspirationskilde fandt jeg indenfor marketing; de unge vil deltage i diverse markedsføringstiltag. Derfor begynder flere og flere virksomheder at tænke i nye kontaktformer som “Tryverstising” og “Tribal Marketing”.

Vil man som arbejdsgiver have fat i de unge som arbejdskraft – eller kunne man som frivillig organisation tænke sig at tiltrække unge som aktive frivillige – mener jeg på baggrund af ovenstående, at man må ty til oplevelsesledelse. Følgende elementer inkluderer alle stærke elementer af dette ledelsesfokus:

• Rekruttering
  • Tal til de unges følelser
  • Skab rammer for, at de unge kan skabe sociale kontakter – i den fysiske såvel som den virtuelle verden
  • Giv de unge mulighed for at prøve opgaven (eller elementer af det) af
• Fastholdelse
  • Skab mulighed for vedvarende læring
  • Skab motivation gennem forskelligartede belønningsformer