I søndags blev jeg vækket

I søndags var det Grundlovsdag. I mange år har jeg ønsket at markere Grundlovsdag. Den dag, Danmark fik sin Grundlov. Det er en vigtig dag, synes jeg. Men jeg er også svært glad for det dér demokrati.

Nogle år har jeg orienteret mig i udbuddet af Grundlovsmøder. Det har ikke fristet. Jeg får billedet af politikere, tidligt på færde med løfter om dette og hint. Med trofaste partifæller, der (måske) lytter, mens de skyller rundstykker ned med Gammel Dansk.

I år var det anderledes. I år var jeg inviteret til samtale salon i Det Kongelige Biblioteks smukke have. Det fristede.  Jeg fik billedet af et selskab, der udvekslede tanker om demokrati, der udfordrede og begejstrede hinanden.

Min forventning blev indfriet. Vi talte for eksempel om, hvordan vi synes, demokratiet har det. Jeg argumenterede for, at demokratiet har det rigtig godt. Netop samtale salonen var et konkret alternativ til at markere Grundlovsdags. Jeg var deltager – ikke tilhører. Derfor appellerede samtale salonen til mig. Derfor har demokratiet det godt.

Min borgerlyst blev vækket i søndags. Det gjorde den fordi jeg fik en invitation, som fristede. Samtale salonen bekræftede mig i, at fællesskabet omkring samtalen, udvekslingen af erfaringer og tanker, er demokrati i praksis. Og det gør mig glad.

Borgerlyst, der var vært ved samtale salonen, er et laboratorium for demokrati, samtaler og handlekraft i hverdagen

Hønen eller ægget

En af mine dygtige kolleger argumenterede forleden for, at man til enhver tid skal prioritere lyst og dernæst livssituation og endelig fornuften, når man skal motivere folk til noget.

Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om ikke et individs livssituation er afgørende for, hvad vedkommende har lyst til? For det er vel en persons livssituation, der eksempelvis betinger, hvor meget fritid man har til at involvere sig i frivilligt arbejde?

Skaber uforudsete belønninger større motivation?

Husker DU at belønne den indsats, de frivillige i din forening, yder?

Det er altid rart at blive belønnet – uanset om ens indsats sker som lønnet arbejde, eller fordi man som frivillig har bidraget med sine kompetencer for en forening. Det er velsagtens ‘logik for burhøns’?!?

Hvad der er mindre logisk – måske endda en smule overraskende – er, at man bliver gladest for de belønninger, der kommer uventet, eller belønninger, der skifter karakter fra gang til gang!

Uventede belønninger

I et blogindlæg i den engelske avis The Guardian, sandsyliggør journalisten Oliver Burkeman, at jagten på belønninger, der kun nogle gange udløses,  kan være en stærk motivationsfaktor.

Jeg glæder mig allerede til at blive overrasket med en belønning!!!

Skiftende belønninger

På samme måde er der ifølge motivationsforskerne Porter og Lawler ikke en automatisk sammenhæng mellem belønninger, og den måde en belønning opfattes af modtageren, især hvad angår opfyldelsen af mere basale behov, som eksempelvis kørselsgodtgørelse eller bespisning under en konference (så man kan få dækket sine udgifter og stillet sin sult), vil en gentagelse af belønningen alt for hurtigt efter den første belønning er givet, ikke blive opfattet som særlig eftertragtet. Har man som frivillig eksempelvis lige fået en jakke med foreningens logo på, vil det næste gang nok have større værdi at belønne med lidt lækkerier.

Husker DU at belønne den indsats, de frivillige i din forening, yder?

Eventyr engagerer de unge

Unge: Det skal være sjovt at arbejde - både på jobbet og som frivillig

Det siges, at nogle unge ser jobbet som et eventyr. Et modtræk til arbejdslivets trummerum, sådan som deres forældre og ikke mindst bedsteforældre oplevede det.

Og hvad gør man så som arbejdsgiver – eller en organisation som FDB, der baserer sit virke på frivillig indsats – for at imødekomme sådanne ønsker? Nogle mulige svar kan man finde indenfor tendenser, som viser sig indenfor de unges kulturforbrug; en undersøgelse foretaget af Next Generation Consulting i Wisconsin, USA viser, at unge ønsker sig en aktiv rolle i forbindelse med brug af kulturtilbud. Desuden forventer de at blive præsenteret for oplevelser, der skaber læring, kontakt og  brug af sanserne.

En anden inspirationskilde fandt jeg indenfor marketing; de unge vil deltage i diverse markedsføringstiltag. Derfor begynder flere og flere virksomheder at tænke i nye kontaktformer som “Tryverstising” og “Tribal Marketing”.

Vil man som arbejdsgiver have fat i de unge som arbejdskraft – eller kunne man som frivillig organisation tænke sig at tiltrække unge som aktive frivillige – mener jeg på baggrund af ovenstående, at man må ty til oplevelsesledelse. Følgende elementer inkluderer alle stærke elementer af dette ledelsesfokus:

• Rekruttering
  • Tal til de unges følelser
  • Skab rammer for, at de unge kan skabe sociale kontakter – i den fysiske såvel som den virtuelle verden
  • Giv de unge mulighed for at prøve opgaven (eller elementer af det) af
• Fastholdelse
  • Skab mulighed for vedvarende læring
  • Skab motivation gennem forskelligartede belønningsformer

Breaking news: Plejer er ikke død!

En af FDB’s mærkesager er sundhed. Det betyder i følge den nye madpyramide, at vi skal spise flere grove grøntsager. Mange forældre oplever, at mødet mellem deres barn og grøntsagerne ikke altid falder heldigt ud. Her er rådet fra klinisk diætist Anne Ravn (forfatter til bl.a. “Grove Løjer”), at broccolien skal præsenteres på barnets tallerken 50 gange. Grøntsagen skal blot ligge der. Barnet skal ikke tvinges til at spise den. Men efter at have mødt broccolien 50 gange, er den ikke længere fremmed for barnet, som så tør smage på den og tager den til sig.

Det fik mig til at tænke på, hvordan det er at arbejde med organisationsudvikling i foreningsverdenen. Som embedsmænd agerer vi skydeskive for ganske meget ‘plejer’: “Det plejer vi (ikke)!” Selv med de bedste intentioner – og gode argumenter, naturligvis! – er det er sjældent, at vores forslag til forandring bliver modtaget med bifald, fyrværkeri & champagne.

Med Anne Ravns ord i hukommelsen, bliver det fremover lettere for mig at håndtere afvisningen og holde modet oppe: Før eller siden (måske efter 50 forsøg) er budet om forandring ikke længere fremmed, men i stedet konverteret til et trygt “plejer”.

FDBs involverende revolution?

Jeg er blevet helt vild med et koncept der hedder Join The Revolution. Bag det står Englands svar på FDB/Coop ved navn The Co-operative Group.

Billedet ovenfor er fra forsiden af Join The Revolution. Med blot en biavler og de to sætninger “What’s your Revolution?” og “get involved” synes jeg de kommunikerer i øjenhøjde med forbrugeren/medlemmet med en begejstret stemme, som motiverer.

Det kan jeg godt lide – og jeg ønsker mig at FDB om et år giver medlemmerne mulighed for at engagere sig/deltage lige meget hvor de møder os (web, facebook, samvirke, butikkerne, mobile apps osv.) .

Hvad skal vi gøre for at det sker?

1. Vi er igang med strategien…(vi nævner lidt lige her) men vi skal handle!
2. Vi skal vende vores medlemsservice på hovedet og lade den være en facilitator for dialog fremfor “vi svarer på dine spørgsmål”
3. Vi skal ikke have idegenerende kampagner fx FDBSs grønne Idépris, men idegenerende kommunikation hele tiden
4. Hvad er dine bud? Hvor ser du mulighederne for FDBs involverende revolution?