Fra tryg teori til farlig praksis?


I FDB’s arbejdsgruppe for ’Involvering i fremtidens forening’ taler vi en del om, at vi gerne vil have så mange som muligt til at være aktive i FDB. Det kan ske på mange niveauer. Blandt andet ved at …

  • Deltage i lokale arrangementer
  • Stille op til FDB’s landsråd
  • Dele sin idé til en Samvirke-artikel
  • Følge FDB på facebook

Kunne man forestille sig, at der blev skabt en platform, hvor særligt aktive SELV tog initiativ til at dele viden, arbejde på idéer m.m.? Behøver alt, hvad FDB lægger papir eller digitale platforme til, komme igennem et fagligt filter?

Inspirationen kommer fra et interview på ‘Teori & Praksis’ med Vasiliy Esmanov, stifter af Europas største online kulturmagasin ’Look At Me’;Vi forstod fra starten at vi skulle samle alle de, der i forvejen foretog sig noget spændende. Vi skulle give dem en stemme, og en mulighed for at blive hørt af hinanden og resten af byen. Så det var, hvad vi gjorde. Vi fik vores venner til at skrive for os, vi gav dem en kanal, og nogle af dem, der skrev godt betalte vi for det. Ret nemt faktisk.”

Ud over dette læner redaktørerne sig tilbage og lader brugerne om selv at skabe indholdet; ”Halvdelen af indholdet bliver skrevet af vores brugere, og resten af vores skribenter, men vi redigerer ikke noget som kommer op på siden. Vores algoritme sorterer artikler efter aktivitet og vi fjerner anstødeligt materiale, men ellers holder vi os i baggrunden og lader siden leve sit eget liv, og det har langt hen ad vejen været vores force.”

Med et initiativ som det, ’Look At Me’ har skabt, ville FDB ikke blot skabe en dynamisk dialogplatform, hvor interesserede kunne drøfte mærkesagerne sundhed, etisk gandel, økologi og klima. Det ville også være en fantastisk mulighed for at overvåge, had der rør sig i samfundet.

Er oplevelseskapital vejen frem …

… for at involvere så mange brugergrupper som muligt?

På center for Kultur- og oplevelsesøkonomis website er der en interessant diskussion i gang om, hvordan man får ikke-brugere af kultur til at interessere sig for … kultur. Jeg ser klare paralleller til den problemstilling vi har i FDB – gående ud på, at vi gerne vil have så mange som muligt til at interessere sig for og engagere sig i et bæredygtigt hverdagsforbrug.

I begge tilfælde er der tale om et forsøg på at informere med henblik på at skabe anderledes handlemåder. I begge tilfælde forsøger vi at skabe interesse for aktiviteter, som målgrupperne ikke i forvejen interessere sig for i nævneværdig grad. Vi prøver med andre ord at danne brugerne – eller at give dem oplevelseskapital.

Tina Thor Jørgensen, der har introduceret begrebet  oplevelseskapital, definerer det således; “…  at have lysten og evnen til at opsøge gode oplevelser, og hvad angår det at møde kultur, gælder det for mange, at en god oplevelse kun er mulig, hvis tilgængeligheden ikke afgøres af forhåndskendskab og altså den gængse klassiske dannelse.”

Dette kan for os som formidlere ovrsættes til “… ‘evnen til at engagere andre i oplevelsesuniverser” (citeret fra kommentar af Søren Würtz). Dette har Tina Thor Jørgensen operationaliseret i 5 gode råd:

1) Tænk i events – de kommunikerer stærkt
2) Kend din målgruppe
3) Marketing: vær bekendt med, hvor ikke–brugeren henter oplysninger om kulturelle arrangementer
4) Vær social og interaktiv
5) Vær en god vært

… en god huskeliste, når vi skal tænke i nye brugergrupper, brobygning mellem ‘gamle’ og ‘nye’ aktive i FDB m.m.

Kvickly er godt i gang med at involvere deres kunder

Kvickly giver den gas med lokale facebooksider. Se her:

Og flere er på vej. Odder og Silkeborg prøver sig godt frem og vi har allerede kontakt med ophavsmændene. Vi ser frem til at samarbejde med dem efter sommer.
Se i øvrigt også den centrale Kvickly facebookside.

Hvad skal FDB gøre for IKKE at involvere nogle medlemmer overhovedet?

Jeg vil meget hellere svare på ovenstående spørgsmål, hvis det var formuleret positivt:-)

Det er alligevel et  interessant spørgsmål, fordi svarene giver en skæv vinkel til hvordan vi kan involvere medlemmer.

Workshop
I FDB  afholdte vi gå hjem workshop blandt kolleger om andre måder at involvere medlemmer på end hvad vi gør i dag. Workshoppen bestod af brainstorms og en af dem startede med dette indlægs titel.

Det kom der mange bud på:

Nogle bud var “Hemmelig telefonnumre”, “Nedlæg al digital kommunikation” eller “lav store tunge manualer for frivillige”.

Centrale spørgsmål om involvering bliver tydelige
Når jeg ser på de tre nævnte bud, så er der nogle principper eller spørgsmål omkring involvering som bliver tydelige. Vi har ikke hemmelig telefonnumre i FDB (hverken til vores medlemsservice eller ansatte), men vi er faktisk svære at komme i kontakt med. Vi har en del digital kommunikation, men er vi tilstede der hvor vores medlemmer er og rammer vi alle medlemstyper? Er det nemt at være frivillig i FDB? Har vi nogle strukturer, processer eller måder som besværliggør de frivilliges indsats?

Et sted, hvor jeg synes FDB gør det godt er facebooksiden Vi skal spise. Med simple spørgsmål som “Har du en god idé til vintermad?” eller “Spiser du blæksprutter?” kommer der snildt op til 20 kommentarer fra medlemmer, som interesserer sig for mad. På en simpel måde taler vi altså sammen. Det skal vi have mere af!