Copy/paste af Manden fra kommunen

Læs http://mandenfrakommunen.dk/2011/08/24/digital-borgerdialog-status-og-inspiration/

Staten arbejder med digital borgerinddragelse og vi kan snildt nipse fra deres erfaringer:-)

 

 

 

 

 

Fra tryg teori til farlig praksis?

I FDB’s arbejdsgruppe for ’Involvering i fremtidens forening’ taler vi en del om, at vi gerne vil have så mange som muligt til at være aktive i FDB. Det kan ske på mange niveauer. Blandt andet ved at …

• Deltage i lokale arrangementer
• Stille op til FDB’s landsråd
• Dele sin idé til en Samvirke-artikel
• Følge FDB på facebook

Kunne man forestille sig, at der blev skabt en platform, hvor særligt aktive SELV tog initiativ til at dele viden, arbejde på idéer m.m.? Behøver alt, hvad FDB lægger papir eller digitale platforme til, komme igennem et fagligt filter?

Inspirationen kommer fra et interview på ‘Teori & Praksis’ med Vasiliy Esmanov, stifter af Europas største online kulturmagasin ’Look At Me’; ”Vi forstod fra starten at vi skulle samle alle de, der i forvejen foretog sig noget spændende. Vi skulle give dem en stemme, og en mulighed for at blive hørt af hinanden og resten af byen. Så det var, hvad vi gjorde. Vi fik vores venner til at skrive for os, vi gav dem en kanal, og nogle af dem, der skrev godt betalte vi for det. Ret nemt faktisk.”

Ud over dette læner redaktørerne sig tilbage og lader brugerne om selv at skabe indholdet; ”Halvdelen af indholdet bliver skrevet af vores brugere, og resten af vores skribenter, men vi redigerer ikke noget som kommer op på siden. Vores algoritme sorterer artikler efter aktivitet og vi fjerner anstødeligt materiale, men ellers holder vi os i baggrunden og lader siden leve sit eget liv, og det har langt hen ad vejen været vores force.”

Med et initiativ som det, ’Look At Me’ har skabt, ville FDB ikke blot skabe en dynamisk dialogplatform, hvor interesserede kunne drøfte mærkesagerne sundhed, etisk gandel, økologi og klima. Det ville også være en fantastisk mulighed for at overvåge, had der rør sig i samfundet.

Er oplevelseskapital vejen frem …

… for at involvere så mange brugergrupper som muligt?

På center for Kultur- og oplevelsesøkonomis website er der en interessant diskussion i gang om, hvordan man får ikke-brugere af kultur til at interessere sig for … kultur. Jeg ser klare paralleller til den problemstilling vi har i FDB – gående ud på, at vi gerne vil have så mange som muligt til at interessere sig for og engagere sig i et bæredygtigt hverdagsforbrug.

I begge tilfælde er der tale om et forsøg på at informere med henblik på at skabe anderledes handlemåder. I begge tilfælde forsøger vi at skabe interesse for aktiviteter, som målgrupperne ikke i forvejen interessere sig for i nævneværdig grad. Vi prøver med andre ord at danne brugerne – eller at give dem oplevelseskapital.

Tina Thor Jørgensen, der har introduceret begrebet  oplevelseskapital, definerer det således; “…  at have lysten og evnen til at opsøge gode oplevelser, og hvad angår det at møde kultur, gælder det for mange, at en god oplevelse kun er mulig, hvis tilgængeligheden ikke afgøres af forhåndskendskab og altså den gængse klassiske dannelse.”

Dette kan for os som formidlere ovrsættes til “… ‘evnen til at engagere andre i oplevelsesuniverser” (citeret fra kommentar af Søren Würtz). Dette har Tina Thor Jørgensen operationaliseret i 5 gode råd:

1) Tænk i events – de kommunikerer stærkt
2) Kend din målgruppe
3) Marketing: vær bekendt med, hvor ikke–brugeren henter oplysninger om kulturelle arrangementer
4) Vær social og interaktiv
5) Vær en god vært

… en god huskeliste, når vi skal tænke i nye brugergrupper, brobygning mellem ‘gamle’ og ‘nye’ aktive i FDB m.m.

Kvaj dig til succes

Hvad kan man gøre, for at skabe produktive fejl?

Jeg var for et stykke tid siden til et seminar om at bruge teater i erhvervslivet. Her blev deltagerne inviteret op på gulvet og skulle lave nogle lette dramaøvelser. Mange af de tilstedeværende var skulespillere, så for dem var det ingen sag. Blandt os andre (medarbejdere i erhvervslivet) var der dog nogle, som ikke rigtig kunne give slip, og ”kvaje” sig. Det er påfaldende (og lidt trist) at vi som voksne i mindre og mindre grad vover at tage chancer.

På vej hjem kom jeg til at tænke på en podcast fra BusinessWeek, som handler om at lære at fejle – og at tage ved lære af fejlene. Ifølge den journalist, der foretog interviewet, har den nu afdøde ledelsesekspert John Gardner udtalt, at modet til at fejle er vejen til selvfornyelse. Men skal en fejl være produktiv og ”intelligent”, skal den ske tidligt i en proces. Dette taler for, at man inddrager kolleger (gerne fra andre funktioner) og kunder. En af de største fejl man kan gøre, er altså at overse en mulighed – det handler ikke om noget, man ikke fik gjort, men noget, man ikke opdagede.

Hvad kan man som leder gøre, for at skabe produktive fejl? I interviewet foreslås det, at man er ærlige omkring egne fejl, så er det lettere for andre også at turde. Og den måde man evaluerer på, er også vigtig. Hos IBM evaluerer man eksempelvis både efter 1 år og 3 år. Signalet er, at det er OK at fejle en gang imellem, hvis bare man over en længere periode skaber gode resultater. Visse virksomheder fejrer endda fiaskoer … “Vi prøvede. Det virkede ikke. Lad os lære af det!”

Mennesker og virksomheder, der tør tale om deres fiaskoer, udviser stor selvtillid. Men har man den ikke i forvejen, kan det læres på mange måder. For nu at blive teaterverdenen, kan jeg som eksempel nævne et kursus i klovneteknikker, som jeg engang arrangerede. Den legende glæde og spontanitet, der var resultatet hos deltagerne skabte de bedste resultater for siden at turde udstille sig selv og sine svagheder. Og lave de fejl, som er en del af kreativitetens grundvilkår.

Selv har jeg netop fejlet; i forbindelse med et pilotprojekt, har vi opstillet 3 hypoteser. Ved mere eller mindre blindt at forfølge virkemidler, der skulle kaste lys over rigtigheden af den første hypotese, har jeg overset nogle vigtige pointer i de to andre hypoteser. Det er vist godt, at vi er et par stykker, der laver en midtvejsevaluering på mandag!

 

 

Viden om digital social organisation

Pew Internet & American Life Project er et stort forskningsprojekt under PewResearchCenter i USA. De forsker i internettets indflydelse på amerikaners liv og samfund. En rapport om internettets sociale side med fokus på organisation og fællesskaber er lige udkommet.

Nogle interessante resultater er:

• 68% af amerikanerne mener at internettet har stor indflydelse i kommunikation mellem medlemmer af et fællesskab
• 59% af amerikanerne mener at internettet har stor indflydelse på fællesskabers egenskab i at påvirke samfundet
• 59% af amerikanerne mener at internettet har stor indflydelse på fællesskabers mulighed for at arrangere aktiviteter

Skal vi ikke få FDB analyse til at undersøge:

Hvilke roller spiller de digitale medier i danskeres organiserede og u/selv-organiserede fællesskaber? 

Hvordan definerer danskerne de digitale mediers betydning for deres engagement/involvering?*
Kan vi i den forbindelse se en sammenhæng mellem danskernes tid, involveringstype og interesse?

Spørgsmålene er bare dukket op i mit hovedet uden de store refleksive tanker bag. Hvad siger I?

En brugsforeningsbestyrelse fra Havdrup

En brugsforeningsbestyrelse fra Havdrup har sagt ja til det her:

Det bliver så spændende:-)

Og så mindede vores digitale student mig om Telmores fantastisk kundekommunikation.

Involveringskoncepter lige til at plukke…

Morten, som blogger her, er ekstern lektor på ITU. Han har et konceptudviklingsfag med bachelorstuderende. De studerende har haft FDB som case, og præsenterede sidste fredag deres koncepter.

Jeg var med i dommerpanelet med tre andre kolleger og vi valgte konceptet FDB Free Aid som vinder. Konceptet  var, at medlemmets Coop plus point forvandles til fondsmidler for ansvarlighedsprojekter, og går medlemmet sammen med andre medlemmer kan de samle endnu flere point sammen.  Konceptets styrke var, at de tog udgangspunkt i medlemmets eksisterende praksis, og påførte et lag af ansvarlighed og socialitet.

Det involverende element er tydeligt i medlemmets eget valg af hvilke projekter der skal styrkes og medlemmets mulighed for at få andre med på det projekt som de synes om.

Nogle andre supergode projekter var:

Madmærker from mwla on Vimeo.

eller https://blog.itu.dk/KF25-F2011/files/2011/04/group11.pdf, som er en god kopi af http://mystarbucksidea.force.com/  (kopier er en god ting:-).

Eller Phonetuben:

Eller mange flere.

Digital frivillighed er det det modsatte af kaffemødet?

At være frivillig behøves ikke altid betyde at du skal dukke op fysisk et sted. Online frivillighed vinder mere og mere frem. Der findes fx en flok unge som hjælper andre unge med lektier online eller flinke personer støtter folk i krise på livsnettet.

Og nu har Orange (teleselskab) lavet en Iphone app, hvor du kan yde 5 min. frivillighed.

Jeg bliver inspireret af eksempler på let tilgængelig frivillighed. Jeg bliver bare frustreret når frivillighed offline og frivillighed online sættes op mod hinanden, som var det to forskellige ting.  Eller når frivillighed online defineres som noget for sig selv og som et eneste alternativ til de kedelige kaffemøder i strikkeklubben.

Do some good, Livsnettet og Lektier online har alle en kerneværdi, som gør projekterne (og dermed frivillighedsmotivationen) stærke. Det digitale er bare en god udnyttelse af hvordan de møder deres målgruppe på bedste vis.

Hvad er dit yndlingseksempel på frivillighed hvor digitale medier bruges?

FDBs involverende revolution?

Jeg er blevet helt vild med et koncept der hedder Join The Revolution. Bag det står Englands svar på FDB/Coop ved navn The Co-operative Group.

Billedet ovenfor er fra forsiden af Join The Revolution. Med blot en biavler og de to sætninger “What’s your Revolution?” og “get involved” synes jeg de kommunikerer i øjenhøjde med forbrugeren/medlemmet med en begejstret stemme, som motiverer.

Det kan jeg godt lide – og jeg ønsker mig at FDB om et år giver medlemmerne mulighed for at engagere sig/deltage lige meget hvor de møder os (web, facebook, samvirke, butikkerne, mobile apps osv.) .

Hvad skal vi gøre for at det sker?

1. Vi er igang med strategien…(vi nævner lidt lige her) men vi skal handle!
2. Vi skal vende vores medlemsservice på hovedet og lade den være en facilitator for dialog fremfor “vi svarer på dine spørgsmål”
3. Vi skal ikke have idegenerende kampagner fx FDBSs grønne Idépris, men idegenerende kommunikation hele tiden
4. Hvad er dine bud? Hvor ser du mulighederne for FDBs involverende revolution?