Fra tryg teori til farlig praksis?


I FDB’s arbejdsgruppe for ’Involvering i fremtidens forening’ taler vi en del om, at vi gerne vil have så mange som muligt til at være aktive i FDB. Det kan ske på mange niveauer. Blandt andet ved at …

  • Deltage i lokale arrangementer
  • Stille op til FDB’s landsråd
  • Dele sin idé til en Samvirke-artikel
  • Følge FDB på facebook

Kunne man forestille sig, at der blev skabt en platform, hvor særligt aktive SELV tog initiativ til at dele viden, arbejde på idéer m.m.? Behøver alt, hvad FDB lægger papir eller digitale platforme til, komme igennem et fagligt filter?

Inspirationen kommer fra et interview på ‘Teori & Praksis’ med Vasiliy Esmanov, stifter af Europas største online kulturmagasin ’Look At Me’;Vi forstod fra starten at vi skulle samle alle de, der i forvejen foretog sig noget spændende. Vi skulle give dem en stemme, og en mulighed for at blive hørt af hinanden og resten af byen. Så det var, hvad vi gjorde. Vi fik vores venner til at skrive for os, vi gav dem en kanal, og nogle af dem, der skrev godt betalte vi for det. Ret nemt faktisk.”

Ud over dette læner redaktørerne sig tilbage og lader brugerne om selv at skabe indholdet; ”Halvdelen af indholdet bliver skrevet af vores brugere, og resten af vores skribenter, men vi redigerer ikke noget som kommer op på siden. Vores algoritme sorterer artikler efter aktivitet og vi fjerner anstødeligt materiale, men ellers holder vi os i baggrunden og lader siden leve sit eget liv, og det har langt hen ad vejen været vores force.”

Med et initiativ som det, ’Look At Me’ har skabt, ville FDB ikke blot skabe en dynamisk dialogplatform, hvor interesserede kunne drøfte mærkesagerne sundhed, etisk gandel, økologi og klima. Det ville også være en fantastisk mulighed for at overvåge, had der rør sig i samfundet.

Hønen eller ægget

En af mine dygtige kolleger argumenterede forleden for, at man til enhver tid skal prioritere lyst og dernæst livssituation og endelig fornuften, når man skal motivere folk til noget.

Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om ikke et individs livssituation er afgørende for, hvad vedkommende har lyst til? For det er vel en persons livssituation, der eksempelvis betinger, hvor meget fritid man har til at involvere sig i frivilligt arbejde?

Eventyr engagerer de unge

Det skal være sjovt at gå på arbejde

Unge: Det skal være sjovt at arbejde - både på jobbet og som frivillig

Det siges, at nogle unge ser jobbet som et eventyr. Et modtræk til arbejdslivets trummerum, sådan som deres forældre og ikke mindst bedsteforældre oplevede det.

Og hvad gør man så som arbejdsgiver – eller en organisation som FDB, der baserer sit virke på frivillig indsats – for at imødekomme sådanne ønsker? Nogle mulige svar kan man finde indenfor tendenser, som viser sig indenfor de unges kulturforbrug; en undersøgelse foretaget af Next Generation Consulting i Wisconsin, USA viser, at unge ønsker sig en aktiv rolle i forbindelse med brug af kulturtilbud. Desuden forventer de at blive præsenteret for oplevelser, der skaber læring, kontakt og  brug af sanserne.

En anden inspirationskilde fandt jeg indenfor marketing; de unge vil deltage i diverse markedsføringstiltag. Derfor begynder flere og flere virksomheder at tænke i nye kontaktformer som “Tryverstising” og “Tribal Marketing”.

Vil man som arbejdsgiver have fat i de unge som arbejdskraft – eller kunne man som frivillig organisation tænke sig at tiltrække unge som aktive frivillige – mener jeg på baggrund af ovenstående, at man må ty til oplevelsesledelse. Følgende elementer inkluderer alle stærke elementer af dette ledelsesfokus:

  • Rekruttering
    • Tal til de unges følelser
    • Skab rammer for, at de unge kan skabe sociale kontakter – i den fysiske såvel som den virtuelle verden
    • Giv de unge mulighed for at prøve opgaven (eller elementer af det) af
  • Fastholdelse
    • Skab mulighed for vedvarende læring
    • Skab motivation gennem forskelligartede belønningsformer