Om incitament for at være frivillig

Der er mange gode grunde til at involvere sig i frivilligt (eller lønnet) foreningsarbejde. Det kan handle om, at man gerne vil støtte en god sag, at arbejdet er spændende, at man møder sjove mennesker – og meget mere. I mit eget liv som frivillig har jeg hørt rigtigt mange forskellige svar.

Jeg er meget inspireret af den amerikanske internetforsker Yochai Benkler. Han deler motivation eller incitament i tre forskellige idealtyper, nemlig:

• Økonomisk incitament
• Indlejret incitament
• Socio-kulturelt incitament

Økonomisk incitament handler om, at den frivillige får økonomisk nytte ud af sit engagement (fx at man arbejder for forandring til egen fordel, eller bruger et netværk man opnår i anden sammenhæng, fx til at få et nyt job). Indlejret incitament handler om fornøjelsen ved selve aktiviteten, fx et ideologisk ønske eller at det bare er sjovt at være frivillig. Socio-kulturelt incitament handler om de mennesker, man er frivillig sammen med – og oplevelsen af at være en del af en gruppe.

Det er naturligvis bare idealtyper, der slet ikke beskriver virkelighedens meget mere komplekse verden, men det er en god model til at tænke ud fra. Og i vores arbejde med frivillighed er det vigtigt, at vi tænker over alle aspekter af motivation – og efter min mening kan vi let komme til at fokusere på enkeltstående dele.

Jeg interesserer mig meget for, hvordan man kan tilbyde folk det næste skridt, de kan tage, på en god måde. Det kræver, at vi:

• er tydelige om incitamentet for at tage skridtet
• formår at sænke barriererne (det skal være nemt)
• opfinder nye måder at være aktiv med højt incitament og lave barrierer
• og formår at markedsføre de mange muligheder, vi allerede har

Vi kan give udsigt til indsigt

At få mere viden om det, der interesserer mig personligt, er en af de væsentligste grunde til at blive frivillig i en forening. I hvert fald i følge forskere som professor Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet.

I FDB kan vi give masser af indsigt. Vi har i en årrække været førende på viden inden for folkesundhed, økologi og etisk handel. Det seneste år er andre områder inden for miljø og klima kommet til.

Vi ved for eksempel, at dem, der køber absolut flest økologiske varer, er nybagte forældre. Fra første barn endnu blot er et foster og til yngste barn er omkring 4 år, tænker forældrene kun på deres børns ve og vel, når de handler. Derfor er økologi og miljømærkede varer for dem en nødvendighed.

Når børnene bliver lidt ældre, ved vi også, at forældrene tropper op, når der er arrangementer i daginstitutionen, børnehaven og skolen. Vi forældre vil vide, hvordan det går vores børn – og vi vil endda faktisk gerne have indflydelse på det.

FDB står gennem Coop for 40 procent af al dagligvarehandel i Danmark. Vi har masser af indsigt – som inden for sundhed, miljø, klima og etisk handel bør kunne tilfredsstille selv den mest vidensbegærlige person. Og der er masser af muligheder for gennem FDB at få indflydelse på, hvilke varer der skal være i fremtidens butikker.

Det handler “blot” om at finde koblingen: Hvordan får vi givet dem, der hungrer efter indsigt, adgang til den indsigt, de ønsker. Og hvordan kan vi gøre det muligt, for dem, der ønsker indflydelse, at få denne indflydelse?

Personligt tror jeg på, at når vi knækker den gåde, har vi fundet Andelsbevægelsen 2,0.