Begreb om involveringsbegrebet

I går var jeg til gå hjem møde om digital borgerinddragelse i Social Square (firma med styr på digital socialt design). Der blev nævnt ord som inddragelse, medbestemmelse, deltagelse, frivillige, dialog og ansvar. Der blev ikke nævnt involvering på noget tidspunkt. Det undrede mig, for ordene forstår jeg som nogle, der lægger sig ind under begrebet involvering.

I FDB render vi alle rundt og taler om involvering – medlemsinvolvering, hvordan involverer vi medlemmer osv. og i går blev det tydeligere for mig at jeg ikke helt ved hvad vi egentlig lægger i begrebet involvering.

Hvad gør jeg så? Jo jeg søger selvfølgelig på wikipedia, men der er involvering ikke defineret?! Så må jeg google og Gyldendals åbne encyklopædi har et bud:

involvere, (af lat. involvere bringe til at rulle, indhylle, in- deri + volvere rulle, dreje), indhylle; indvikle; indeslutte; medføre; indbefatte; inddrage.

OK, at involvere betyder at vi indhyller, indvikler, indeslutter medlemmerne – det er sgu ikke særligt fedt og da slet ikke positivt!

Så hjælp mig, hvad er dit involveringsbegreb?

PS: Flemming er godt i gang med indflydelsesbegrebet i en anden post:-)