Bloggen har udtjent sin pligt, derfor skriver vi ikke indlæg mere.
Vi er blevet klogere og arbejder nu videre med vores ambition om en forening med en stor andel aktive medlemmer.
Vi har i løbet af bloggens levetid haft samtaler om, hvad der skal til for at involvere medlemmer og hvordan vi opfatter involveringsbegrebet – både med os selv og andre.
Bloggen bliver her lidt endnu, så dyk endelig ned i den.
Vil du tale med os, så skriv til Lotte eller ring til hende på 27 75 75 22.
En af mine kolleger, Tine, har lige været til fyraftenmøde i Dansk Ungdoms Fællesråd om “Voksenrollen i foreningslivet” med Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik.
Tine har samlet en række interessante indtryk sammen om voksnes rolle sammen med børn og unge (fra 3. klasse og opefter) og som jeg nu iler med at dele med jer.
Søren Østergaards bud på de egenskaber børn efterspørger hos de voksne:
Voksne kan lære børn at lære ved at skabe et rum til refleksion. Her er samtalen vigtig. Børn og unge efterspørger ikke eksperter – de efterspørger mennesker, der tør stille spørgsmål, skabe refleksion. Og refleksion sker, når voksne uopfordret stiller spørgsmål om ’hvorfor eller hvor er dette vigtigt for dig’. Børn og unge efterspørger ortopraksi frem for ortodoksi – voksne som lever værdier i handlinger sammen med børnene.
Oversat til FDB kan vores frivillige – som ofte har en del års erfaringer på bagen – for eksempel være de gæve køkkenvante i skolekøkkenet med de unge: Her har den voksne rollen som turguiden, der gør, at børnene tør træde ud af comfort zonen og får mod på at smage råvarer, de ikke kender, for første gang at lave suppe til 60 personer, stille sig op foran klassekammeraterne og klassens forældre og præsentere sin lækre ret osv.
På et meta-plan kan vi i FDB gøre det samme i relationen med vores frivillige – at vi er nysgerrige på dem, at vi viser, vi vil dem, interesserer os for dem. Værdier modelleres, når vi er sammen. FDB’s frivillige har også brug for en tourguide i os, når de skal træde ud af deres comfort zone i nye roller, f.eks. som samfundsaktører. Det skal vi have for øje, når vi rekrutterer nye frivillige og når vil fastholde dem vi har ’i folden’ på et aktivitetsniveau, der rykker foreningen og synliggør FDB’s arbejde med ansvarlighed.
En personlig opdring er årsagen til, at de fleste de over frivillige blandt de folkeoplysende organisationer i Dansk Folkeoplysnings Samråd sagde ja til at blive frivillig. Det viser en ny frivillighedsundersøgelse, gennemført blandt de organisationer, der er medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Undersøgelsen viser desuden, at i 70 procent af medlemsorganisationerne udfører de frivillige halvdelen eller mere af arbejdet. Udover bestyrelsesarbejde er praktisk arbejde ved enkeltstående arrangementer den type frivilligt arbejde, der hyppigst forekommer i organisationerne.
Læs http://mandenfrakommunen.dk/2011/08/24/digital-borgerdialog-status-og-inspiration/
Staten arbejder med digital borgerinddragelse og vi kan snildt nipse fra deres erfaringer:-)
Et stigende antal unge betaler over 30.000 kroner for en ferie, hvor de kan ”gøre en forskel”. Ifølge socilog og trendforsker Emilia van Hauen er druk- og sexferier på Sunny Beach ved at være eklatant dårlig stil i forhold til at bruge to uger på at tage til Afrika og bygge en brønd. Hun konstaterer, at de humanitære organisationer dermed fået konkurrence fra rejseselskaber, der tjener penge på at sende folk ud for at gøre godt.
Blandt andet på den baggrund konstaterer Emilia van Hauen, at hvis en arbejdsplads ønsker at tiltrække de trendsættende medarbejdere og ledere, skal man kunne tilbyde dem at arbejde for en sag, der har et højere formål.
“Og ønsker man som privatperson at finde sin plads i samfundet i dag, handler det mindre om at spørge: Hvem er jeg? Og mere om: Hvad er mit livsformål? Derfor søger flere og flere at finde de fællesskaber, man ønsker at være en aktiv del af, for at opleve mening, tilhørsforhold og skæg og ballade sammen med andre. Og ikke tro, at man skal klare alting selv,” forklarer hun.
Denne ændrede tidsånd er jo interessant for foreninger som os i FDB. Især fordi Emilia van Hauen siger at vinderne af den nye tidsånd er nogle, der har styr på sine Idealer, Værdier, Adfærd og Normer. Jeg staver det med vilje med store bogstaver, fordi det til sammen giver navnet IVAN, dvs. navnet på trendforskerens nye model.
Den model er faktisk god at blive klog af. Læs selv hvordan du kan bruge tidsånden til at nå dine mål
I FDB’s arbejdsgruppe for ’Involvering i fremtidens forening’ taler vi en del om, at vi gerne vil have så mange som muligt til at være aktive i FDB. Det kan ske på mange niveauer. Blandt andet ved at …
Kunne man forestille sig, at der blev skabt en platform, hvor særligt aktive SELV tog initiativ til at dele viden, arbejde på idéer m.m.? Behøver alt, hvad FDB lægger papir eller digitale platforme til, komme igennem et fagligt filter?
Inspirationen kommer fra et interview på ‘Teori & Praksis’ med Vasiliy Esmanov, stifter af Europas største online kulturmagasin ’Look At Me’; ”Vi forstod fra starten at vi skulle samle alle de, der i forvejen foretog sig noget spændende. Vi skulle give dem en stemme, og en mulighed for at blive hørt af hinanden og resten af byen. Så det var, hvad vi gjorde. Vi fik vores venner til at skrive for os, vi gav dem en kanal, og nogle af dem, der skrev godt betalte vi for det. Ret nemt faktisk.”
Ud over dette læner redaktørerne sig tilbage og lader brugerne om selv at skabe indholdet; ”Halvdelen af indholdet bliver skrevet af vores brugere, og resten af vores skribenter, men vi redigerer ikke noget som kommer op på siden. Vores algoritme sorterer artikler efter aktivitet og vi fjerner anstødeligt materiale, men ellers holder vi os i baggrunden og lader siden leve sit eget liv, og det har langt hen ad vejen været vores force.”
Med et initiativ som det, ’Look At Me’ har skabt, ville FDB ikke blot skabe en dynamisk dialogplatform, hvor interesserede kunne drøfte mærkesagerne sundhed, etisk gandel, økologi og klima. Det ville også være en fantastisk mulighed for at overvåge, had der rør sig i samfundet.
… for at involvere så mange brugergrupper som muligt?
På center for Kultur- og oplevelsesøkonomis website er der en interessant diskussion i gang om, hvordan man får ikke-brugere af kultur til at interessere sig for … kultur. Jeg ser klare paralleller til den problemstilling vi har i FDB – gående ud på, at vi gerne vil have så mange som muligt til at interessere sig for og engagere sig i et bæredygtigt hverdagsforbrug.
I begge tilfælde er der tale om et forsøg på at informere med henblik på at skabe anderledes handlemåder. I begge tilfælde forsøger vi at skabe interesse for aktiviteter, som målgrupperne ikke i forvejen interessere sig for i nævneværdig grad. Vi prøver med andre ord at danne brugerne – eller at give dem oplevelseskapital.
Tina Thor Jørgensen, der har introduceret begrebet oplevelseskapital, definerer det således; “… at have lysten og evnen til at opsøge gode oplevelser, og hvad angår det at møde kultur, gælder det for mange, at en god oplevelse kun er mulig, hvis tilgængeligheden ikke afgøres af forhåndskendskab og altså den gængse klassiske dannelse.”
Dette kan for os som formidlere ovrsættes til “… ‘evnen til at engagere andre i oplevelsesuniverser” (citeret fra kommentar af Søren Würtz). Dette har Tina Thor Jørgensen operationaliseret i 5 gode råd:
1) Tænk i events – de kommunikerer stærkt
2) Kend din målgruppe
3) Marketing: vær bekendt med, hvor ikke–brugeren henter oplysninger om kulturelle arrangementer
4) Vær social og interaktiv
5) Vær en god vært
… en god huskeliste, når vi skal tænke i nye brugergrupper, brobygning mellem ‘gamle’ og ‘nye’ aktive i FDB m.m.
Kvickly giver den gas med lokale facebooksider. Se her:
I søndags var det Grundlovsdag. I mange år har jeg ønsket at markere Grundlovsdag. Den dag, Danmark fik sin Grundlov. Det er en vigtig dag, synes jeg. Men jeg er også svært glad for det dér demokrati.
Nogle år har jeg orienteret mig i udbuddet af Grundlovsmøder. Det har ikke fristet. Jeg får billedet af politikere, tidligt på færde med løfter om dette og hint. Med trofaste partifæller, der (måske) lytter, mens de skyller rundstykker ned med Gammel Dansk.
I år var det anderledes. I år var jeg inviteret til samtale salon i Det Kongelige Biblioteks smukke have. Det fristede. Jeg fik billedet af et selskab, der udvekslede tanker om demokrati, der udfordrede og begejstrede hinanden.
Min forventning blev indfriet. Vi talte for eksempel om, hvordan vi synes, demokratiet har det. Jeg argumenterede for, at demokratiet har det rigtig godt. Netop samtale salonen var et konkret alternativ til at markere Grundlovsdags. Jeg var deltager – ikke tilhører. Derfor appellerede samtale salonen til mig. Derfor har demokratiet det godt.
Min borgerlyst blev vækket i søndags. Det gjorde den fordi jeg fik en invitation, som fristede. Samtale salonen bekræftede mig i, at fællesskabet omkring samtalen, udvekslingen af erfaringer og tanker, er demokrati i praksis. Og det gør mig glad.
Borgerlyst, der var vært ved samtale salonen, er et laboratorium for demokrati, samtaler og handlekraft i hverdagen
Jeg var for et stykke tid siden til et seminar om at bruge teater i erhvervslivet. Her blev deltagerne inviteret op på gulvet og skulle lave nogle lette dramaøvelser. Mange af de tilstedeværende var skulespillere, så for dem var det ingen sag. Blandt os andre (medarbejdere i erhvervslivet) var der dog nogle, som ikke rigtig kunne give slip, og ”kvaje” sig. Det er påfaldende (og lidt trist) at vi som voksne i mindre og mindre grad vover at tage chancer.
På vej hjem kom jeg til at tænke på en podcast fra BusinessWeek, som handler om at lære at fejle – og at tage ved lære af fejlene. Ifølge den journalist, der foretog interviewet, har den nu afdøde ledelsesekspert John Gardner udtalt, at modet til at fejle er vejen til selvfornyelse. Men skal en fejl være produktiv og ”intelligent”, skal den ske tidligt i en proces. Dette taler for, at man inddrager kolleger (gerne fra andre funktioner) og kunder. En af de største fejl man kan gøre, er altså at overse en mulighed – det handler ikke om noget, man ikke fik gjort, men noget, man ikke opdagede.
Hvad kan man som leder gøre, for at skabe produktive fejl? I interviewet foreslås det, at man er ærlige omkring egne fejl, så er det lettere for andre også at turde. Og den måde man evaluerer på, er også vigtig. Hos IBM evaluerer man eksempelvis både efter 1 år og 3 år. Signalet er, at det er OK at fejle en gang imellem, hvis bare man over en længere periode skaber gode resultater. Visse virksomheder fejrer endda fiaskoer … “Vi prøvede. Det virkede ikke. Lad os lære af det!”
Mennesker og virksomheder, der tør tale om deres fiaskoer, udviser stor selvtillid. Men har man den ikke i forvejen, kan det læres på mange måder. For nu at blive teaterverdenen, kan jeg som eksempel nævne et kursus i klovneteknikker, som jeg engang arrangerede. Den legende glæde og spontanitet, der var resultatet hos deltagerne skabte de bedste resultater for siden at turde udstille sig selv og sine svagheder. Og lave de fejl, som er en del af kreativitetens grundvilkår.
Selv har jeg netop fejlet; i forbindelse med et pilotprojekt, har vi opstillet 3 hypoteser. Ved mere eller mindre blindt at forfølge virkemidler, der skulle kaste lys over rigtigheden af den første hypotese, har jeg overset nogle vigtige pointer i de to andre hypoteser. Det er vist godt, at vi er et par stykker, der laver en midtvejsevaluering på mandag!
Involvering 